DAGGA

Hun voksede op i Telemarken under krigen med en far, der piskede sig selv med en livrem og prædikede dommedag. Hun var genert, usikker, gift med en statsløs og havnede i en interneringslejr. Hun krydsede Atlanten i orkan på et troppetransportskib og var døden nær flere gange. Første gang under en abort på et tog. Hun arbejdede på vaskerier, hoteller og et af verdens mest brutale sindssygehospitaler, mødte indianere og slap med nød og næppe fra en bjørn. Hun blev optaget på Kunstakademiet i Oslo, men blev i stedet fysioterapeut i Danmark. Og midt i alt det – fandt hun kærligheden. Hun kom hel ud på den anden side. Det sidste hun til mig var: “David, jeg har hemmeligheder.” Og så døde hun.