Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
ePub version af Bibelen 2020 af Bibelselskabet
1.7(3)

Bibelen 2020

  • Format
  • E-bog, ePub
  • Dansk
  • 1672 sider

Normalpris

kr. 319,95

Medlemspris

kr. 269,95
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

Allerede fra den første side i Bibelen står de store fortællinger i kø. På én gang religiøse og eksistentielle grundfortællinger og vigtig kulturarv. Her kan man læse og lytte og blive klogere på sig selv, på vores kultur og på den store fortælling om Gud og mennesker.

”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk.

Bibelen er en bog, der rummer 66 bøger. Den falder i to dele – Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

Det Gamle Testamente – ”Den Gamle Aftale” – er første del af Bibelen. Det begynder med fortællingerne om, hvordan Gud skabte verden. Med Adam og Eva og slangen i Edens have. Med Gud, der sender dem ud af haven til et liv med smerte og hårdt arbejde. Med Noa, der bygger et skib og redder dyrene og sin familie, da jorden bliver oversvømmet. Med Gud, der rejser en regnbue over jorden. Derpå følger en lang og dramatisk historie om forholdet mellem Gud og menneskene, mellem Gud og israelitterne. For hvad sker der, når folket ikke vil følge den aftale, de har indgået med Gud?

Det Gamle Testamente udgøres af 39 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Loven, Historien, Visdomsskrifterne og Profeterne. Loven er de fem Mosebøger, de første fem bøger i Bibelen. Derefter følger Historien, som starter med Josvabogen (6. bog) og slutter ved Esters Bog (17. bog). Visdomsskrifterne tæller Jobs Bog (18. bog), Salmernes Bog (19. bog), Ordsprogenes Bog (20. bog), Prædikerens Bog (21. bog) og Højsangen (22. bog) – Bibelens store poesi. Til sidst følger Profeterne. Der er 17 i alt, de største hedder Esajas (23. bog), Jeremias (24. bog), Ezekiel (26. bog) og Daniel (27. bog).

Det Nye Testamente – ”Den Nye Aftale” – er anden del af Bibelen. Det hele starter i Betlehem, hvor der bliver født et usædvanligt barn. For Jesus er ikke bare efterkommer af den berømte kong David, han er også Guds søn. Man hører om hans liv som voksen, om hvordan han vandrer rundt i Galilæa, mens han uddriver dæmoner, helbreder syge og tilgiver folk det, de har gjort forkert. Samtidig chokerer han ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. Man hører også om hans død og opstandelse – Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.

Det Nye Testamente udgøres af 27 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Evangelierne, Apostlenes Gerninger, Brevene og Åbenbaringen. Evangelierne – skrevet af evangelisterne Matthæus (40. bog), Markus (41. bog), Lukas (42. bog) og Johannes (43. bog) – rummer beretningerne om Jesus. Apostlenes Gerninger (44. bog) følger op med den dramatiske historie om de første kristne. Brevene, 21 i alt, er breve sendt til de første menigheder og deres ledere. Åbenbaringen (66. bog) er slutningen på Bibelen og fortæller om en række voldsomme syner om kampen mellem det gode og onde og Guds plan om at gøre alting nyt.

Fil størrelse: 5813 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer

Anmeldelser

1.7 3 anmeldelser (1 skriftlige)
Vis alle

Anonym 05/04/2020

Jeg syntes det er ærgerligt at der ikke er et register til lydbogen så man hurtigt kan finde frem til den bog i Bibelen man lige vil høre - ellers virke den god.

Læs mere
Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...