Augustus

Anonym 01/04/2016

Jeg læste `Stoner´ i den danske oversættelse, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt, at læse Williams på original sproget (let læselig) og her var den, ikke oversatte historiske roman `Augustus´ et oplagt emne – desuden har de fleste kritikere bedømt romanen, som Williams bedste. Med min historiske interesse har jeg et rimeligt godt kendskab til Augustus liv og vej til magten, så jeg var meget spændt på, hvordan Williams greb historien an og hvor store friheder han havde taget. Tv-serien `Rome II´ er måske i virkeligheden inspireret af Williams roman på visse punkter – den kunne man jo se først :o). Hele romanen er skrevet, som en samling breve fra Augustus familie, venner og fjender, samt fiktive erindringer fra flere af romanens hovedpersoner og et par dagbøger – der er ikke noget skarpt skel mellem venner og fjender i denne turbulente tid, omkring kejserrigets indførelse. Augustus vej til magten bliver altså beskrevet fra alle sider – det er genialt og en måde jeg ikke før har oplevet historiske romaner skrevet på. Man har en del breve fra nutiden (f.eks. 44 B.C.) og derefter får man en anden beskrivelse af en anden person, som har skrevet erindringer 30 år senere - det giver Williams en mulighed for, at samle op på historien og tilføje nyt. På denne måde bliver mennesket Augustus beskrevet meget forskelligt og det er ganske spændende og levende. Personen Augustus har mange forfattere forsøgt, at beskrive også i samtiden, men han forbliver en meget svær person, at blive klog på og forstå. Williams forsøg er absolut et af de bedste forsøg jeg har læst og jeg tror, han fanger Augustus personlighed rigtig godt. Man får ikke en persons karaktér gennem hans egne skriverier eller hans samtidige biograf, men gennem lige præcis hans familie, venner og fjender (hvis altså disse breve var ægte). Det er en kæmpe opgave, at beskrive en person, gennem så mange breve og samtidig holde styr på historien og holde personen spændende, levende og mystisk og uden at lave fejl. Man får et fantastisk tidsbillede, som man aldrig kan ramme helt præcis, for ingen ved jo, hvad de tænkte – den er i hvert fald meget forskellig fra vores videnskabelige tilgang. Der kan være nogle læsere, som bliver irriteret over alle de personer, man skal holde styr på og at historien ikke er flydende, men bliver hakket i stykker af de mange forskellige breve og tids spring – det skal man vende sig til og jeg må indrømme, at jeg også var stærkt irriteret i begyndelsen. Der burde måske have været en slags tavle med personerne og deres relation til Augustus, som man kunne støtte sig til. Manglen på den, kunne få nogle til, at opgive romanen efter 30 sider – det er den eneste svaghed, jeg kan finde, men det er altså også en formidable styrke ved hele denne roman ellers ville den ligne alle andre forsøg på, at beskrive Augustus. Hold ud og få styr på personerne (intranettet er opfundet) og glæd jer til en alternativ oplevelse. Jeg er dog ikke helt oppe og ringe, dertil er historien for kendt – jeg er ligesom med `Stoner´ mest imponeret af teknikken, men det klassiske drama er ikke blevet tilført noget nyt eller særligt – jeg er dog noget påvirket af Julias dagbøger, som jeg synes, gjorde romanen personlig og tragisk.

Klaus a 01/06/2024

Bare en fantastisk bog