At blive et menneske
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 209 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
At blive et menneske skildrer, hvad traumatiske begivenheder i barndommen kan betyde for et menneskes liv, og hvor komplekst det kan være for det voksne barn at finde sin egen vej. Med udgangspunkt i pigen Liv vises tre generationers kamp for at gribe det personlige ansvar i voksenlivet. De fleste karakterer i bogen bukker under for deres dæmoner, men Livs rejse mod at blive sig selv viser, at der er håb for et godt liv på trods af psykisk sygdom, alkoholmisbrug og psykisk vold. Romanen kan indgyde håb for læsere, der har haft en hård barndom eller på anden vis er blevet traumatiseret. Fortællingen kan ligeledes give behandlere og fagprofessionelle en indsigt i, hvilke mekanismer om tilknytning, loyalitet og dysfunktion som er vigtige at holde sig for øje, når man arbejder med traumatiserede mennesker. Uddrag af bogenDa de sejler ind ad Oslofjorden, falder noget i hende i hak. Hendes nervesystem stiller ind på den frekvens, der er Norge. Bjergene, farvekontrasterne, det rå udtryk, der langt bedre passer til den fragmenterende uro, der altid er en del af Liv. I Norge kan hun bedre genkende sig selv. Fjordene er dybe nok til at sluge hendes skrig, bjergsøerne kolde nok på bunden til at holde hendes mørke. Om forfatterenCamilla Stenhaug Pedersen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk litteratur og er gift på 15. år. Har to teenagedrenge og bor i Skanderborg. Camilla har i 12 år været leder og udviklingskonsulent i et tværsektorielt felt mellem civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet. Her udvikler hun nye velfærdsløsninger til udsatte, bl.a. ved at trække på sin opvækst i en dysfunktionel familie.Fil størrelse: 773 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal209
- Udgivelsesdato11-12-2020
- ISBN139788772374994
- Forlag Forlaget mellemgaard
- FormatePub
- Udgave1. ebogsudgave
Anmeldelser
Jutta K 22/12/2022
Giver stof til eftertanke m h t den sociale arv.
Anonym 22/06/2021
Gribende og stærk fortælling. Skulle kun lige læse indledningen, men stoppede først ved sidste punktum. Kan varmt anbefales.
Anonym 22/06/2021
Gribende, stærk fortælling og meget tankevækkende. Skulle bare lige læse indledningen, men stoppede først ved sidste punktum. Kan varmt anbefales.
Anonym 05/01/2021
Det kræver mod, styrke og stor selvindsigt at stoppe op og kigge på de underliggende strømme af mønstre og dynamikker der flyder gennem generationer. ”Slægt skal følge slægters gang” … indtil der er en der har fået nok, og forsoner sig med fortiden. Historien tænder håb for andre der går den smertefulde vej. Bogen får min varmeste anbefaling med på vejen.