Andre menneskers penge og andre menneskers liv
- Ledelse og eksekvering i turbulente tider
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 158 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
En praktisk guide, der giver ledere værktøjer, færdigheder og mindset til at lede ordentligt, skalérbart og bæredygtigt i 2020’erne på tværs af kulturer og landegrænser. Forfatterne serverer i appetitlige og letfordøjelige bidder det, ledere har brug for at vide for at bedrive ledelse, der udvikler sig i takt med nye behov – uden først at skulle læse 20 klassikere og nyeste tendenser inden for ledelse. De viser, hvad ledere skal gøre, fremfor hvad de ikke skal gøre, for at skabe stærke præstationer på både kort og langt sigt. Med tre faser, syv trin og 14 værktøjer giver forfatterne en velstruktureret blanding af nye og gamle teorier inden for krise- og forandringsledelse kombineret med deres metode, Fire & Shield, der lærer ledere at finde balancen mellem at udfordre og beskytte deres medarbejdere, så de flytter både de ansatte, sig selv og virksomheden i processen. Derudover får du syv gode råd til, hvad der skal til for at sikre en succesfuld turnaround. At være leder for andre mennesker indebærer et ansvar, der er større end arbejdsopgaverne i kontrakten. God og ordentlig ledelse er den gode høje præstation, som kan gentages igen og igen, hver eneste dag, fordi lederen ikke brænder ud eller presses til sidste blodsdråbe, og fordi lederen passer på andre menneskers penge og andre menneskers liv. Forfatterne har tilsammen 45 års ledererfaring fra både direkte og indirekte lederroller i ind- og udland, fra små og store virksomheder og fra flere brancher.Fil størrelse: 2914 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal158
- Udgivelsesdato06-10-2020
- ISBN139788793607767
- Forlag Content Publishing ApS
- FormatePub
- Udgave1
Anmeldelser
Anonym 11/10/2023
Som en newbee i forhold til ledelses-litteratur var det her en fantastisk bog. Jeg lærte en masse nyt, jeg fik konkrete værktøjer som jeg kunne tage i brug med det samme og jeg blev både beriget og inspireret af alle de cases der var med som eksempler! Det var helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse!
Anonym 02/01/2022
Kort og godt, en super inspirerende bog, som har vækket lysten til igen arbejde med at udvikle mig til at blive en endnu bedre udgave af mig selv, som menneske og leder. Om man er ny inden for ledelse eller som jeg har arbejdet som leder i mange år, så indeholder bogen en masse relevante værktøjer, som hvis du vil og tør, kan hjælpe dig med at blive en leder med fokus på det, som spiller dig og dit hold bedre.
Anonym 21/12/2021
En højaktuel bog, der berettiger sin plads i hånden på enhver leder, der ønsker at navigere gennem en tid i forandring. Bogen udmærker sig med sin anvisning af en konkret værktøjskasse til hvordan lederen bliver i stand til at udøve agil nomadeledelse, med tilslutning fra medarbejdere, teams og stakeholdere.
Anonym 20/12/2021
En bog der på den perfekte måde giver dig ledelses værktøjer som kan bruges med det samme! En god balance mellem nyt og gammelt som gør at man som læser nemt kan relatere til cases og gode input til forandringer. Kan på det stærkeste anbefales.
Anonym 16/12/2021
Super god bog! Rigtig godt skrevet og let at gå til. Den er fuld af nyttige ledelsesværktøjer, som jeg helt sikkert vil gøre brug af i fremtiden.