American Psycho

Anonym 31/12/2014

Dette kunne meget vel anses for at være Bret Easton Ellis bedste roman, for i American Psycho tager man på en tidsrejse tilbage til slutning af 1980'erne, hvor man følger højdepunktet af den materialistiske Yuppie-kultur igennem den sindsforvirrede hovedperson Patrick Bateman.  Hvis du har set filmen, ville det bedste for dig være ikke at sammenligne de to. Romanen her bliver bl.a. båret af Ellis' følelseskolde beskrivelser af de horrible tortur-, voldtægts- og mordscener, hvilket er med til at gøre disse scener endnu mere ekstreme.  Hvad der kunne trække bogen ned for nogle, ville være de lidt længere passager af Patrick Bateman, der anmelder kendte musikere og bands, men dette er med til at give et fornuftigt indblik i, hvad der er på spil i Yuppie-kulturen - den konstante vurdering af andre, men også af en selv, og den konstante søgen efter anerkendelse og bekræftelse, hvilket angiveligt kunne afspejles i Patrick Batemans sindstilstand.  Med det slutter den korte tidsrejse, men romanens relevans for nutidens samfund er stadig eksisterende, for narcissisme, materialisme og søgen efter bekræftelse er bestemt stadig til stede - selv i lille Danmark.