Amdi bliver til
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 416 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.
Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.
Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.
Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.
Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.
Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.
Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medierFil størrelse: 37851 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal416
- Udgivelsesdato23-08-2022
- ISBN139788740058031
- Forlag JP/Politikens Forlag
- FormatePub
Anmeldelser
Anonym 08/03/2023
Glæder mig til 2,eren..
Karsten B 15/02/2023
Super fortælling der giver fint indblik i hans ungdomsliv
Lars Klüver H 09/02/2023
Giver et anderledes tidsbillede. Enestående researchmetode. Glæder mig til toeren.
Karen L 05/02/2023
Interessant roman. Jeg har læst mig til, at der kommer en bog mere. Det ser jeg frem til
leif z 04/02/2023
de mange interview giver bogen voldsom fremdrift----læste den på et døgn leif zacho
Anonym 21/12/2022
“Amdi bliver til” er ikke blot en historie om hovedpersonen, men en fortælling om et samfund, hvor normer, der er præget af ordentlighed og magthierarkier, bliver mødt af nye generationer, der vil gøre skubbe en ny udvikling igang. Ham den aktivistiske bliver bare lidt for glad for at være i front af udviklingen hehe
Anonym 19/12/2022
Fremragende skildring af en spændende tid og ikke mindst et meget sammensat menneske.
Katrine D 20/11/2022
Meget interessant bog om Amdi før Tvind. Til tider lidt tung men stadig værd at kaste sig over.
Poul M 15/11/2022
Flot sammensat beretning, der i stor udstrækning lever op til sin titel.
carsten f 11/11/2022
Det er svært at fange hvad de egentlig vil med den bog
Patricia S 11/10/2022
spændende og med mange detaljer, der øger forståelsen.
Anonym 09/10/2022
God beskrivelse med en tvist af holdninger fra forfatter.. Amdi er en skurk men på den anden side har han også været primus motor for en nødvendig forandring i skolesystemet…
Anonym 01/10/2022
bogen om; sådan skaber man en narcisist, uden at det dog nævnes med et ord. Fortællingerne må stå for sig selv
carsten m 36 30/09/2022
For mange unødvendige detaljer