- Format
- Bog, hæftet, brugt
- Dansk
- Stand
- Fejlfrit eksemplar
Pris
-
Leveringstid: 1-3 hverdage Forventet levering: 25-02-2026
Beskrivelse
Om de mørke sider i mennesket, når det skal vælge mellem magt og kærlighed. Med finesse leger den norske bestsellerforfatter Ruth Lillegraven med vores forestillinger om de andre, også om dem der står os nærmest, mens hun turnerer et psykologimættet og uhyggeligt plot.
Alt er mit, alt skal tages fra mig. Livet er stort og skrøbeligt, snart kan det være forbi. Men det er også en farlig tanke – at tro at eje noget, der måske ikke tilhører én …
Clara og Haavard er et velfungerende ægtepar i en stor arvet villa i Oslos bedste kvarter. Han er læge og kommer af en gammel Oslo-familie. Hun er ambitiøs outsider med et topjob i Justitsministeriet. Da byen rystet af drab på to ofre med indvandrerbaggrund, vokser problemerne sig store i et kompliceret flerkulturelt samfund. Sagerne lander på justitsministerens bord, men da er alt allerede begyndt at skride for Haavard og Clara – med familiefreden som pris.
Og det er bare begyndelsen … Alt er mit er en psykologisk spændingsroman, hvor intet er, som det syner. Romanen veksler elegant mellem kvinde og mand og fortid og nutid, mellem intriger i magtens korridorer og i det moderne parliv, mellem skildringerne af, hvad der rører sig på overfladen, og hvad der driver som en skæbnesvanger understrøm.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal364
- Udgivelsesdato01-03-2021
- Forlag Grønningen 1
- FormatHæftet
Sælgerinfo
- SælgerÅmosens Antikvariat, Åmosevej 30, 4450, Jyderup
- Telefon24665729
- Emailaamosen@aamosen.dk
Anmeldelser
susanne b 136 05/10/2022
Virkelig en spændende og fantastik bog. Og Githa Lehrmann er som altid en virkelig god oplæser 👌
Anonym 22/07/2022
Mærkelig
Anonym 06/07/2022
Det er godt nok et vildt plot!
Flemming Tage H 30/06/2022
Velskrevet og uhyggeligt spændende
Adam M 30/06/2022
Normalt gider jeg ikke læse krimier- men denne er noget andet. Ingen overflødig snak, tempoet og spændingen holder. Og så er den meget norsk.
Anonym 18/06/2021
Spændende
Cecilie N 10/03/2021
Bag på bogen står: "Alt er mit, alt skal tages fra mig. Livet er stort og skrøbeligt, snart kan det være forbi. Men det er også en farlig tanke – at tro at eje noget, der måske ikke tilhører én … Clara og Haavard er et velfungerende ægtepar i en stor arvet villa i Oslos bedste kvarter. Han er læge og kommer af en gammel Oslo-familie. Hun er ambitiøs outsider med et topjob i Justitsministeriet. Da byen rystet af drab på to ofre med indvandrerbaggrund, vokser problemerne sig store i et kompliceret flerkulturelt samfund. Sagerne lander på justitsministerens bord, men da er alt allerede begyndt at skride for Haavard og Clara – med familiefreden som pris. Og det er bare begyndelsen …" Det her er en psykologisk spændingsroman, hvor intet er som det ser ud. Clara og Haavard virker udadtil som det perfekte par, men du skal kun få sider ind i bogen og så står det klart, at det perfekte parforhold ikke er så perfekt. Romanen hopper rundt i nutid og fortid, samt viser historien fra et kvindeligt og mandligt synspunkt, idet vi oplever hændelserne set igennem forskellige personers øjne. Noget der engang imellem kan blive for meget og forvirrende i spændingsromaner, men det er ikke tilfældet her. Springet imellem de forskellige personer og tider er holdt meget simpelt både i layout og sproglig overgang, så det giver rigtig god mening. Persongalleriet er egentlig ekstremt simpelt, men der ligger bare meget mere bag hver person. Hver person har sin bagage med og den bliver stille og roligt pakket ud, som historien udvikler sig side for side. Et persongalleri fyldt med egoister, hvor spørgsmålet omkring kærlighed meldte sig for mig. For kærligheden er virkelig speciel imellem de forskellige parter i historien - men ingen spoilere, så udforsk du selv lige den tanke. Relationerne imellem personerne, selv mand og kon, er altså ret specielle og nok ikke langt fra hverdagen i mange parforhold egentlig. En hverdag og karriere kører, så man glemmer hinanden. Men hvor er spændingen i romanen? Jo, den ligger i hele den overordnede historie, hvor flere mord bliver forbundet til hinanden. Motivet for mordene er helt ærligt nok ikke langt fra noget, som mange mennesker vil kalde retfærdighed, men det gør det jo slet ikke rigtigt. Men hvem er morderen og hvad er drivkraften bag? Ja, selvfølgelig har jeg siddet med forskellige mistænkte hele bogen igennem, for historiens opbygning ligger op til, at man skal tvivle. Dog stod det ret hurtigt klart for mig, hvem der stod bag forbrydelsen og hvad motivet var - afslutningen derimod! Den var hjerteskærende og overraskende. Forfatter Ruth Lillegraven er en højt estimeret norsk digter og romanforfatter, men dette er hendes første spændingsroman. Der er ingen tvivl om, at denne roman ikke er hendes første roman, da sproget og selve historie opbygningen er meget flydende. Der er ingen svinkeærinder og selvom der er tråde til fortiden, så giver de så god mening i forhold til nutidens forløb. Ligeledes er der en snert af lidt poetisk over skrivestilen. Jeg vil gerne have fat i nogle af Ruth Lillegravens andre romaner, da jeg er nysgerrig på at trække hende ud af "spændings"- universet. Jeg har læst ekstremt mange spændingsromaner og derfor havde jeg også læst historien (eller noget er ligner ekstremt meget) før, hvorfor spændingen og plottet var en anelse forudsigeligt. Derfor var oplevelsen også meget gennemsnitlig. Jeg håber dog, at Ruth har blod på tanden til, at kaste sig ud i mere spænding og uforudsigelighed, for jeg er virkelig vild med hendes skrivestil. Jeg vil anbefale "Alt er mit" til dig, der har brug for en poetisk og velskrevet spændingsroman. En spændingsroman som skildrer overfladen og alt der gemmer sig under den.
Lars K 05/03/2021
Spændende fortælling! God og usædvanlig opbygning, velkomponeret og med den rette spændingskurve. Og så gør det jo ikke noget, at den er sjældent velskrevet. Varm anbefaling herfra.