- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 312 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 25,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 17-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Sara er en freelance-journalist i slutningen af trediverne, der bor sammen med den fraskilte forretningsmand Phillip i hans store herskabslejlighed i København. Hver anden uge kommer Phillips små døtre og bor hos dem. Parret har tilsyneladende helt perfekte liv - det eneste der mangler er et fælles barn og at Phillip var mere hjemme.
I "Alene hjemme" er den kronisk bekymrede Sara dybt optaget af sit parforhold og sit tikkende biologiske ur. Pludseligt begynder maden at smage mærkeligt og hun falder konstant i søvn. Er der nogen der forgifter hende for at stjæle hendes lykke? Er det den smukke og småskøre overbo Frederikke? "Alene hjemme" er en vittig og nervepirrende parforholdsgyser af Kirsten Hammann.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal312
- Oplagsstørrelse2
- Udgivelsesdato26-02-2015
- ISBN139788702166507
- Forlag Gyldendal
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Lene Skovgaard H 28/07/2020
God - spændende. Men også lidt navlepillende og udspekuleret.
anne h 7 27/02/2015
Er lige blevet færdig med ovennævnte bog, det har været en sand oplevelse og jeg har næsten læst den i et stræk. Så jeg kan kun varmt anbefale den.
Anonym 26/02/2015
Alene hjemme er 7. udgivelse fra denne prisvindende forfatter. Det er til gengæld mit første møde med hende, og jeg kan godt fastslå, at det bliver så afgjort ikke det sidste. Romanen er yderst velskrevet, sproget flyder i en lind strøm, er letlæseligt og siderne vender stort set sig selv. Jeg var fanget i universet fra første færd, og havde ovenud svært ved at lægge bogen fra mig, også i tankerne. Handlingen er yderst skarpskåret, hovedpersonen Sara er omdrejningspunktet og handlingen udspiller sig dels som tilskuer til hendes liv, og dels som deltager i hendes tankevirksomhed. Sara er en selvudslettende kvinde i slutningen af 30 erne, hun har været mange "uheldige" mænd igennem, inden hun møder Philip, som er weekendfar til to piger. Saras forhold til pigerne er fantastisk, til gengæld er Sara nok den eneste, der ikke fanger, at Philip ikke er helt så dedikeret til forholdet som hun. Saras største ønske er at få et barn, hendes indre ur tikker, men Philip holder hende hen med; "jeg vil gerne have et barn med dig, men ikke lige nu" Og da Sara er en kvinde, der, trods det faktum, at hun ser sandheden lige i øjnene, ikke vil erkende den, ja så kører hun på overfor Philip, men nægter at tage afvisningerne til sig. Sara er meget svær at gøre tilfreds, hvis hendes live en sjælden gang kører nogenlunde på skinner, så opfinder hun ganske enkelt problemerne selv. Derudover må hun vel betegnes som manio-depressiv og har store psykiske udsving. Netop derfor ved læseren ikke rigtig, hvilke begivenheder der skal tages for gode varer, da Sara mistænker Philip for at have en affære med overboen, som Sara til gengæld mistænker for at forgifte hende... Sara er på mange måder en kvinde med ondt i livet, hun kom ind under huden på mig, jeg var både frustreret over hendes ansvars-fralæggelse og grådlabile handlinger, og på den anden side, havde jeg så frygteligt ondt af hende. Hun har tydeligvis brug for hjælp, men kæresten evner slet ikke at se ud over sin egen næsetip og yde hende hjælp, hvilket er det andet dilemma forfatteren satte mig i: For faktisk forstod en del af mig Philip og hans manglende lyst til Sara, og på den anden side synes jeg han er en usling. Det er således en beretning om (misforstået) hensyn kontra moral og ikke mindst håb, bedrag og selvbedrag. Dermed er kimen lagt til et menneskes balancegang på kanten af afgrunden, og der evner Kirsten Hammann på fineste vis, at portrættere det indre kaos. Jeg var virkelig inddraget i Saras verden, genkendte nogle af de menneskelige træk, og sad konstant med lysten til at agere - Det er for mig ensbetydende med, at romanen ramte plet, den er vedkommende og aftvinger tanker og holdninger fra læseren, hvilket gør min læseoplevelse fuldkommen. En af forårets must reads!