Aldrig
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 768 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Ken Follett er tilbage i storform med en hæsblæsende og højaktuel spændingsroman i verdensklasse. ALDRIG er en fortælling om helte og skurke, menneskesmuglere og elitesoldater, svækkede politikere og opportunistiske oprørere: en nervepirrende fortælling om alt det, der aldrig må ske.
I Saharørkenen er to efterretningsagenter på sporet af en magtfuld gruppe terrorister. Ustandseligt sætter de livet på spil – og da de hovedkulds forelsker sig i hinanden, får det fatale følger. Ikke langt derfra kommer en smuk, ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Men er han virkelig den, han giver sig ud for at være?
I Kina udfordrer en ambitiøs embedsmand den gamle garde af kommunistpartiet, der muligvis er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs.
Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner. Men da en uforudset handling skaber en kædereaktion, bliver USA og verdens øvrige stormagter fanget i et skæbnesvangert spil, og efterhånden som begivenhederne tager fart, kan ingen standse det uundgåelige …
Pressen skriver:
»Overbevisende, velskrevet og velresearchet dystopi, hvor siderne nærmest vender sig selv.«
***** – Børsen
»Skræmmende og underholdende.«
**** – Jyllands-Posten
»Intens og medrivende ... sender gys gennem krop og sjæl«
**** – Berlingske
»Underholdende rekviem med romance og ramasjang om verdens snarlige undergang.«
**** – Politiken
»Hæsblæsende historie.«
– Hendes verden
»Endnu en velskrevet spændingsroman fra Ken Follett.«
– Lektørudtalelse
»Medrivende og skræmmende virkelighedstro«
– Lawrence H. Summers, tidligere amerikansk finansminister
»Særdeles virkelighedstro spændingsroman«
***** – Bogrummet
Fil størrelse: 794 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal768
- Udgivelsesdato09-11-2021
- ISBN139788702340556
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
Anmeldelser
Anonym 02/01/2025
Uhyggelig skræmmende
Jørn A 10/12/2023
Ikke nogen rar bog, men som altid er Follets bøger tankevækkende og velskrevne
Karsten A 05/12/2023
har ikke læst den endniu
Anonym 28/10/2023
Lidt langtrukket i starten men blev spændende og uhyggelig til sidst
Jan S 8 03/08/2024
Endnu en murstensroman af Ken Follett som denne gang foregår i vores tid i en verdenssituation som til forveksling ligner vores. Som sædvanlig er der indtil flere handlinger, denne gang sideløbende, som gør at man ikke skal lægge bogen for langt væk for ikke at miste overblikket. Tilsyneladende uafhængige begivenheder udvikler sig og får mere og mere med hinanden at gøre. Det får fatale konsekvenser som jeg ikke håber ligner virkeligheden alt for meget. Forfatteren har skrevet med en del flosker både i sprog og i billeder. Fx får man at vide på et tidspunkt at personerne går ind i hotellets "internationale bar." Hvad der forstås med det, bliver ikke beskrevet, men det lyder som noget man kan se i en James Bond-film. I romanen får man også, helt efter bogen, både en romance og en skilsmisse samt et teenageoprør. Den danske oversætter har sikkert ikke skulle kæmpe ret meget med sproget, men man kan godt blive træt af de mange sætninger med "at ville" som disse to som optræder med få linjers mellemrum: "Du vil se fantastisk ud i den" og "Du vil blive stiv bare ved synet af den." Her bruger vi på dansk almindelig præsens som "Du bliver fantastisk i den" eller "Du kommer til at blive stiv bare ved synet af den." En roman hvor spændingen stiger med tiden, og hvor det mest foruroligende er dens lighed med virkeligheden. Jeg håber at det forbliver en lighed og ikke en forudsigelse.
Susanne W 07/10/2025
Man skal lige i gang, så kommer den velkendte Ken Follett fortælling. Eskaleringen til sidst bliver forenklet, men sådan må det være. Man kan ikke undgå at tænke, hvor nærværende fortællingen er!!! Alle vil fred, men fokus er på optrapning og krig. Må mine børnebørn vokse op i fred og tryghed❤️
Vibeke R. M 21/06/2025
Rigtig god bog, med et uhyggeligt budskab. Dog ikke godt læst op.
Anette J 03/06/2025
Alle hans bøger er fantastiske.
Aksel H 29/04/2025
Virkelig spændende Follet historie
Jytte H 03/02/2025
kan virke skræmmende med tanken om hvordan verden kan komme til at se ud efter valget i USA.
Jørgen P 30/01/2025
en god og spændende bog
Marianne F 31/10/2024
Skræmmende realistisk
Jens S. 34749 05/08/2024
Generelt spændende, men for lang, og parallelle historier der ikke har forbindelse.
Benthe P 30/07/2024
Benthe P. skrev: Der er langt imellem at jeg giver 5 stjerner, men denne roman fortjener dem fuldt ud. Læs den før din nabo.
Jan K 09/07/2024
Spændende og skræmmende.
Asger E 27/04/2024
Ok god bog
Flemming B 08/04/2024
God men lidt tung.
Liza G 2 15/03/2024
spændende og højaktuel pt
Erik B 05/02/2024
Den er fantastisk.
Inger Lise N 03/02/2024
Uhyggelig realistisk og aktuel.
Anonym 26/01/2024
WOW skræmmende og uhyggelig bog, men spændende
Jeanette S 42 18/01/2024
på samme tid fængende og skræmmende
Torben J 29/12/2023
Spændende og uhyggelig afslutning.. (Joke) Jeg kan næsten ikke vente på efterfølgeren...
Palle s 12/11/2023
Utrolig spændende
Juliane K 06/11/2023
Fantastisk spændende beretning om hvorledes storpolitik kan se ud "på vrangen"..