- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Sult i paradis Gennem de seneste to år har Rasmus Ankersen rejst verden rundt for at svare på de spørgsmål. Med afsæt i imponerende historier om Apple, LEGO, Blockbuster, Manchester United, Southwest Airlines og Nokia lader han os i sin bog, Sult i Paradis, møde både dem, som tabte til mageligheden og dem, som nedkæmpede den. I Sult i Paradis præsenterer Ankersen fire konkrete bud på, hvordan mennesker, organisationer og lande kan besejre mageligheden og skabe sult i paradis.Fil størrelse: 4014 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato23-10-2013
- ISBN139788792861894
- Forlag Forlaget Turbulenz
- FormatePub
Anmeldelser
Jacob Bjerg H 17/10/2022
Mange stavefejl i sidste 1/4 del.
Lisbeth K 05/06/2022
Gode pointer om datas betydning og hvordan data kan bruges i beslutningsprocessen. Opgør med beslutninger baseret på følelser eller data. Opgør med succesens automatik. Fortsat succes kræver tilstadighef investeringer og omstillinger/fornyelse.
Emiliano M 16/01/2022
Good references
Anonym 13/12/2020
Super god bog, og god oplæser. Hørte bogen på en dag, den sætter mange tanker i gang.
Anonym 20/04/2018
glimrende bog for folk i lidt trætte organisationer. Er hurtigt læst trods at den indeholder megen viden. Kan klart anbefales.
Anonym 13/01/2016
Super god og spændende bog! Den giver et godt indblik i hvorfor nogle virksomheder lykkes, mens andre ikke gør. Rasmus Ankersen skriver fagende og let læseligt, så bogen bliver endnu en god oplevelse.
Anonym 13/01/2014
Dette er en bog der beskriver den magelighed, som ofte følger i kølvandet af succes, vigtigheden af at forblive innovativ og at tage chancer, for succes ligger ikke så langt fra fiasko. Dette er en bog om at bevare sulten i paradis. Hele bogen igennem er der eksempler fra store virksomheder, hvordan de opnåede succes og om hvordan de bibeholdt succes'en eller endte i en fiasko. Det er bestemt ikke en type bog jeg normalt læser og jeg er nok heller ikke den helt rette målgruppe for denne bog, da den er rettet mod medarbejdere og ledere i større virksomheder og iværksættere. Med det sagt, viste denne bog sig at være en meget positiv overraskelse for mig. Den gav mig en masse at tænke over, og en masse redskaber jeg formentlig vil kunne bruge senere i livet, samt den vigtige læresætning: Succes idag er ikke nødvendigvis succes imorgen. Bogen er let-læselig og hurtig at komme igennem, på trods af, at der bruges enkelte faglige termer hist og her. Jeg stødte på en række fejl, som manglende ord og endelser, men det var ikke så slemt at det gik ud over min oplevelse. Bogen indeholder en del facts og fortællinger om store virksomheder, vi alle kender, og det er faktisk ganske interessant læsning. Der er referencer til fodboldklubber, Lego, Ikea, Apple og Nokia, bare for at nævne nogle stykker. Jeg ser dette som en ret inspirerende bog og vil gerne anbefale den til folk, som kan lide at læse coaching-bøger, som måske står og mangler blod på tanden, eller som simpelthen bare gerne vil blive lidt klogere på virksomheders succes.
Sissec 11/01/2014
Undrer du dig over, hvorfor nogle virksomheder peaker og oplever stor succes, bare for at tabe det hele igen? Interesserer du dig for virksomhedsstrategi? Og er du interesseret i at læse om hvordan nogle virksomheder håndterer succes og fremgang? Så er Sult i Paradis noget for dig. Rasmus Ankersen har skrevet en bog, som er vældig interessant, selvom man ikke er topboss i en stor virksomhed, for det han fortæller med bogen er noget, som de fleste af os kan bruge til noget. Bogen indeholder konkrete eksempler fra flere typer virksomheder, og alle de gode råd der gives bogen kan snildt omsættes til egen virksomhed eller bare til hverdagen. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog, så du behøver ikke en kandidatgrad for at følge med. Det er nemlig det der er så fedt ved bogen, den er lavet så helt almindelige mennesker kan være med, men det den fortæller bliver ikke ringere af den grund. Dette giver bogen et stort potentiale og en bred målgruppe. Selv læste jeg bogen med stor fornøjelse, og den har givet mig en bredere forståelse for hvordan succes egentlig fungerer i praksis, uden jeg behøvede det store leksikon ved hånden.
SaraOlsson 23/12/2013
Med Sult i Paradis fremlægger Rasmus Ankersen en række synspunkter vedrørende hvordan man skaber succes både som privatperson men også som en virksomhed. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog. Efter hvert kapitel er der en opsummering af de pointer, der er blevet gennemgået i kapitlet, hvilket gør de gode pointer let tilgængelige. Interessant for dem, der enten er nystartet iværksætter, eller som har brug for et råd til at komme videre i karrieren.
Anonym 18/11/2013
Sult i Paradis er en bog om 'udvikling' og henvender sig til stort set alle, der ønsker at få succes – og som har mod på at gøre op med vaner og mønstre for at kunne opretholde succes og udvikle den/sig og bevare 'sulten'. Bogen er letlæselig og giver nogle interessante indblik i, hvorfor det ikke altid er en fordel for virksomheder at være i toppen, fordi det kan skabe en tilfredshed, som i sidste ende kan blive virksomhedens undergang – netop fordi man luller sig ind i succesens slør, og pludselig er man overhalet af konkurrenterne. Bogen er et opgør med mageligheden, og Rasmus har i bogen rigt illustreret, hvordan store virksomheder som Apple, Nokia, LEGO etc. har klaret sig/og klarer sig igennem skærene på de respektive markeder. F.eks. hvorfor er Nokia ikke markedsleder mere – hvad skete der, og hvordan kom Apple ind i billedet. Rasmus Ankersen tager afsæt i forskellige danske og internationale virksomheder og illustrerer via dem succes og forfald – og giver opskrifter på, hvad der virker og hvad, der ikke virker. Det er gode, saglige, velunderbyggede historier med formler og udtalelser fra forskellige eksperter, men i bogen fokuseres der meget på at forklare succes ved held eller dygtighed med afsæt og illustrationer fra sportens verden, navnlig fodbolden. Jeg har stor respekt for, at Rasmus Ankersen selv er tidligere fodboldspiller og -træner og kan tage læseren med ind i det univers og perspektivere held/dygtighed ud fra det syn. Men jeg havde gerne set nogle flere udenlandske/danske topledere komme med deres syn på magelighed, og hvorvidt de tør tage rejsen mod sult i paradis!
Lene Christina V 18/11/2013
Rasmus Ankersen beskriver i Sult i Paradis virksomheder med succes - og virksomheder der har haft succes, men som er væltet med et rag. Ligeledes giver han en beskrivelse af hvad der KAN gå galt, hvis man ikke bevarer "sulten" efter mere....og selvfølgelig giver han også en masse konkrete eksempler på hvordan man bevarer sulten. Jeg må indrømme at jeg blev lidt træt af tabeller pog statistikker fra fodboldens verden (måske man skulle være mand for virkelig at synes lige det afsnit var fantastisk), men er da imponeret over hvor mange data han rent faktisk har med! Bogen giver et indblik i, hvad der foregår i nogle af de store (største) virksomheder i verden - og det fandt jeg enormt interessant! Rart at få et indblik i, hvad der i virkeligheden ligger bag en masse af disse mastodonter! En absolut læseværdig bog - og jeg tror ikke man behøver at være leder eller sportsfreak for at synes dette!
Susanne B 28 12/11/2013
"Succes har en tendens til at sænke vores standarder. Tolerancen over for middelmådige præstationer stiger, men enhver vindende organisation bør evaluere behovet for forandring og forbedring med samme nødvendighed, som en tabende organisation gør". Dette er et af de mange pointer, som Rasmus Ankersen kommer med i sin bog "Sult i paradis - opgøret med virkeligheden". Hvis jeg var virksomhedsejer/selvstændig erhvervsdrivende ville jeg hurtigt komme til at betragte bogen som min bibel. Bogen er utroligt velskrevet, og den er krydret med masser af gode eksempler, som gør det let at forholde sig til de teorier og udsagn, som er beskrevet. Det gamle ordsprog med at ”hvile på laurbærrene” får virkelig en renæssance her. Alle kan have stor glæde af at læse bogen og blive introduceret til, hvordan man hele tiden skal udfordre sig selv og prøve at blive bedre og finde andre metoder, og herunder også få eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis man bliver selvfed og bare læner sig tilbage. En rigtigt god bog, som er værd at læse.
Anonym 05/11/2013
Hvordan kunne Nokia gå fra top til bund på mobilmarkedet? Hvordan kan Manchester United forblive et tophold? Hvad var det der gik galt for Blocbuster? Og hvordan bærer Lars von Trier sig ad med at lave succes på succes? Rasmus Ankersen kommer i "Sult i Paradis" ind på netop hvilke faktorer, der spiller ind på ovennævnte spørgsmål. Han forklarer, hvorfor det ikke altid er en fordel for virksomheder/sportshold at ligge i toppen, da det kan give en form for magelighed og tilfredshed, der gør at man ikke følger med konkurrenternes udvikling. I gennem bogens 288 sider bliver vi på et let forståeligt sprog taget med på rundtur bag murene hos nogle af de største og mest succesfulde virksomheder og dem det er gået galt for. Der er efter hvert kapitel lavet en opsamling af de vigtigste emner i kapitlet og man kan derfor nøjes med at læse dette, men så snyder man sig selv for en masse spændende læsning. Bogen kan klart anbefales alle nuværende/nyopstartede iværksættere/virksomheder, sportsklubber og generelt folk der har lyst til et spændende kig på hvor lidt der skal til før storhed kan komme til fald.
Anonym 03/11/2013
Sult i Paradis – en særdeles velskrevet bog, om de spørgsmål du nødvendigvis er nødt til at stille dig selv, hvis du vil gentage og udvikle dine succeser. Gennem fortællinger fra sportens verden tilsat matematiske formler, og underbygget med psykologiske mønstre, giver Rasmus Ankersen indsigt i, og forståelse for, de mekanismer der skiller succes fra mindre succes, og måske undergang. Om hvordan vi fejlfortolker tilfældigheder med succes. Og om hvor svært det kan være at give slip på egne succeser og vaner. Og han gør det godt, der var mange øjenåbnere undervejs. Det sammenfattes med historier fra de store, virkelig succesrige organisationer (Apple, Netflix, Lego osv.), og hvordan de gode ideer og innovation skabes, og ikke mindst hvordan mageligheden undgås og den eksisterende succes udfordres. Det gælder såvel på det personlige, som på det organisatoriske og det nationale plan. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og tænke ud af egne vaner. Hvilke spørgsmål? Hvilke vaner? Alt dette kan læseren få svar på, når Rasmus Ankersen i bogen forklarer, enkelt og ligetil, hvordan tingene hænger sammen. Rigtig god læsning.
Anonym 31/10/2013
Hvordan kan det være at en stor virksomhed det ene øjeblik har succes og det næste øjeblik er ved at gå konkurs? Og hvorfor er det nogle sportsstjerner bliver bedre og bedre mens andre ikke gør? Hvad er det der gør at man enten har succes og kan blive ved med at havde det, eller også mister det hele igen? Det er hvad ”Sult i Paradis” prøver at forklare. Og det gør den virkelig godt. Rasmus Ankersen forklarer i bogen hvordan det ikke kun er hvor god du er til at gøre noget, men også hvor heldig du er, der bestemmer hvor succesfuld du er. Allerede efter første kapitel ”Stol aldrig på succes” fik jeg nærmest en øjenåbner, og jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere gav det mening. Hvordan man skal stræbe efter succes og ikke bare ligge på laurbærbladene. ”Stol aldrig på succes” er let læselig og let at forstå. Den bruger flere eksempler der gør emnet mere forståelig, som fx kendte virksomheder, sportshold og filminstruktører. Bogen giver ud fra disse eksempler et bud på hvorfor det enten er gået så godt, eller så galt for dem. Rigtig god bog, som kan anbefales til alle der vil vide hvorfor fx Nokia ikke længere er nummer et, og hvorfor Lars Von Trier bliver ved med at lave succesfilm.