Den danske borgerkrig 2018-24
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 224 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Mellem 2018 og 2024 var Danmark i undtagelsestilstand; der var kampe på Rådhuspladsen, politikere blev halshugget på åben gade, og bankfolk var en truet art. Borgerkrigen blev oplevet af en 25-årig mand, som 450 efter ser tilbage på et langt liv. Den 475 år gamle rigmand bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør hans overlevelse. Han fortæller om den skelsættende periode i sit liv til Geoff, som er 350 år. Geoff er en meget reflekteret bordercollie og rigmandens bedste ven.
Rigmanden angrer bestemte handlinger fra sin første krig og kan ikke glemme de stærke følelser, der for ham var forbundet med den tid. Han oplevede sit livs største kærlighed og fortæller Geoff historier fra sit eget liv og fra en intens periode i Danmarkshistorien. Med det som baggrund udfolder sig en fortælling om, hvordan krisen i begyndelsen af nullerne fik det værste frem i danskerne, og hvordan samfundet ændrede sig. Hvordan folk mistede tilliden til politikerne, og bankfolk blev jaget vildt, da de havde anbefalet folk at sætte sig i gæld. Hvordan soldater blev ét med krigen, og hvordan afstanden mellem forskellige etniske og religiøse grupperinger blev større, og sidst, men ikke mindst, hvordan det at være rig fik livsvigtig betydning.
”Den danske borgerkrig 2018-24” balancerer mellem det normale og afvigende, det meningsfulde og absurde i sin beskrivelse af, hvad der kan ske med et velfærdssamfund i krise.
Fil størrelse: 517 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal224
- Udgivelsesdato10-10-2013
- ISBN139788702147346
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
Anmeldelser
Richard M 27/09/2020
This is my favorite book I’ve read this year
Linda Susanne L 26/05/2016
God bog som dog falder lidt i kadence mod slutningen. Jeg ville gerne have haft hørt mere om selve borgerkrigen og dens skæbner. Jeg havde forventet en mere klassisk dystopi i et dansk setting - måske det er derfor, at jeg var mindre imponeret af slutningen, end jeg var af starten.
Anonym 15/09/2015
En bog der virkelig sætter en masse tanker i gang. Bogen er unik på mange måder, både historien og opbygningen. Det er en bog, der er værd at læse, hvis man vil have en god dystopi
Anonym 09/03/2015
God, tankevækkende dystopi med humoristiske anekdoter undervejs.
Thomas Roger H 31/10/2024
Spændende sætten-nutiden-på-spidsen med mange interessante spor fra Colling, som dog går lidt i selvsving hen af vejen. Glimrende læst op.
Benjamin F 24/02/2024
Virker som som små noveller som blev klistre sammen til en lang fortællingen uden komme i mål med en overordnet plan.
Hans N 13/06/2023
meget mærkelig historie, hvis der var een gik den henover hovedet på mig. det indrømmer jeg gerne....
Anonym 07/08/2022
Vidunderligt eklektisk