Syv satans lange dage
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 341 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Da Judd Foxman vil overraske sin kone på hendes fødselsdag, finder han hende i deres ægteseng med hans chef, den populære, men mandschauvinistiske radiovært Wade Boulanger. Mens Judd står i soveværelsesdøren, udstyret med cheesecake og flag, falder hans verden fra hinanden.Et par måneder senere dør Judds far efter lang tids sygdom. Familien, som ikke har været samlet i årevis, skal ikke blot deltage i begravelsen, men også sidde shiva. Det betyder syv dage under samme tag. Syv dage, der byder på hemmeligheder, slagsmål, utroskab og kærlighed.SYV SATANS LANGE DAGE er en morsom og rå roman om de bånd, der binder os sammen – hvad enten vi kan lide det eller ej."Men hvilke satans sjove dage! Familiens konflikter, som i bund og grund er ganske banale, eksploderer med lava-glødende sarkasme, spruldende sammenstillinger og dræbende one-liners.Ekstra Bladet ★★★★★En skamløst underholdende, hamrende veloplagt og velskrevet roman om en familie, der har de samme problemer som alle andre - gange 10.Magasinet Liv ★★★★★ Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvem der ikke vil få noget ud af dette mesterværkLektørudtalelse At beholde en lille torn af smerte, mens sædekomikken opfindsomt afvikler den ene aparte og muntre situation efter den anden, er noget, den 43-årige Jonathan Tropper mestrer til noget nær perfektion i 'Syv satans lange dage'.Politiken ★★★★Trods det gennemgående dystre tema, er denne roman på ingen måde tung - tværtom. Den er en fortælling, der rummer dybden i alle personerne, og samtidig er den så helt igennem vanvittig morsom, jeg sad flere gange og grinede højt.Bognørden.dk ★★★★★Fil størrelse: 423 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal341
- Udgivelsesdato21-02-2014
- ISBN139788771461282
- Forlag Modtryk
- FormatePub
- Udgave2. udgave
Anmeldelser
Inger S 30/08/2025
Fantastisk bog. Store livsemner beskrevet med intelligent humor. Elsker den måde han skriver på . Utroligt at kun to af forfatterens bøger er oversat til dansk !! Indlæser på begge bøger, Peter Bøttger , skal have SÅ meget ros , det kan ikke gøres bedre. Ps. Når jeg oplever bøger af denne kaliber, så må jeg købe dem- til evig arv og eje. Så er jeg sikker på , at de kan læses mange gange.
Pernille Birkler 17/01/2023
Dejlig bog med pragtfuld humor, og det er altid et ekstra plus med Peter Bøttger som oplæser.
Trine P 31/08/2020
super sjov og lidt tankevækkende
Anonym 01/12/2016
”Far er død”, siger Wendy henkastet, som om det er sket før, som om det sker dagligt.” Inden han døde, bad han familien sidde shiva – i 7 dage skal de sidde og tage imod besøgende, der kommer for at kondolere. Hvis man nu tror, at det er en sørgmodig fortælling om en familie i dyb sorg, tager man grundigt fejl. Det er en virkelig morsom bog, for denne jødiske familie er ikke helt almindelig – de har en helt speciel form for humor, og de 7 dage handler mere om sex, slagsmål, skænderier og druk end om at vise sorg. Deres mor er psykolog, og hun har lært dem ikke at skjule noget som helst, at sige tingene ligeud, og være meget direkte. De har en ganske grov måde at tale sammen på, pinlige bemærkninger holdes ikke tilbage, det flyder med morsomme scener. Et eksempel: ”Prisen som ”dagens mest upassende selvoptagne shivagæst” går til Arlene Blinder, en laskefed, tværtudseende nabo med mørke mønstre af åreknuder op over de tykke, marmorerede ben. Det er helt sikkert en uvenlig beskrivelse, men synet her nede fra stolen er ikke behageligt. Alt er ben og skræv, så langt øjet rækker, og, hvis man kigger op, dobbelthager og næsehår. Og Arlene Blinder er virkelig meget langt fra at være noget fysisk pragteksemplar. Den lille klapstol forsvinder op under hendes massive røv, som er den blevet slugt, og de tynde metalben knager og giver sig, da hun sætter sig tilrette.” Bogens hovedperson er Judd, den næstyngste af de 4 børn, der desuden tæller storebror Paul, storesøster Wendy og efternøleren Phillip. De elsker ikke just hinanden, især Paul er bitter over en hændelse for mange år siden, der har ændret hans liv, og har ikke ret meget tilovers for sine brødre. Judd og hans søskende har alle problemer i deres parforhold/ægteskab – af forskellig karakter. Ud over at bogen handler om deres nutidige problemer, og om de 7 dage, de er tvunget til at være sammen, trækkes der også tråde tilbage til barndommen, og nogle af de hændelser, der har gjort dem til de personer, de er i dag og har haft betydning for deres indbyrdes forhold. Trods den morsomme tone og til tider grove omgangstone er der også alvor bag, ligesom deres savn af faren ind imellem dukker op til overfladen. Jeg kunne rigtig godt lide bogen, som er fuld af overraskelser og morsomme situationer.
Findes i disse kategorier...
- Skønlitteratur
- Skønlitteratur: generelt
- Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur
- Syv satans lange dage
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner
- Humoristiske romaner
- Syv satans lange dage
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner
- Skønlitteratur: specielle litterære former
- Oversat skønlitteratur
- Syv satans lange dage
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner
- Skønlitteratur: narrative temaer
- Narrative temaer: Død, sorg, tab
- Syv satans lange dage