Jeg har set verden begynde

Lenamaia Heather Laurentine L 27/01/2017

Anmeldelse af Carsten Jensens rejsebog ` Jeg har set verden begynde ´ Carsten Jensens rejseroman ` Jeg har set verden begynde ´ forsøger at give læseren en bedre forståelse af verden. Med sine utrolig skarpe iagttagelser får man et indblik i hvor forbundne mennesker er. I hvert nyt kapitel åbner der sig en ny verden og som læser føler man sig også som en rejsende, ikke fysisk men tilbage i tiden mentalt. Af Lenamaia Heather Laurentine Laursen En 18 timers lang bustur fra Kunming til Lijang. Carsten Jensen er uforberedt på hvad der skal ske, har fjernet sig fra bekvemmeligheden, føler sig malplaceret og er røget ud af sin rejses rytme. I Kunming levede han mageligt, nu befin-der han sig i et ingenmandsland. Busturen om natten føles uendelig for ham, stjernerne glider i glitrende bølger over nattehimlen samtidig med at han forsvinder i sit eget mørke af selvanklagelser og bebrejdelser indtil de opløses i hans hoved af den udmattede opgivelse. `` Man var så værgeløs over for sin fortid, når man rejste. Man havde jo ikke andet. Man rejste fremad i rummet, men bagud i tiden. Det fremmede gik som en møllesten hen over en og knuste ens vaner, de tillærte manerer, hele den såkaldte personlighed, en fiktion, som kun lod sig opretholde, fordi omgivelserne hele ti-den bekræftede den. Men der var en ting, som ikke blev knust, denne fortættede kerne af ugjorte gerninger, som man altid havde fortiet og ikke talt om for andre, alle disse svigt, der kun havde en selv som vidne, men som i en kædereak-tion havde gjort en til den man var. Jeg havde engang tænkt, at den eneste kontinuitet i mit liv var mine fejltagelser, og det fandt jeg bekræftet nu. Man var ingen, når man rejste - for de andre. Og for sig selv en anklaget `` skriver Carsten Jensen hudløst ærligt og forsøger at give ud af sin opdagede indsigt. Han forsøger at vise mennesker der rejser lærer sig selv bedre at kende, fordi det nye og fremmede kan virke udfordrende og vende op og ned på ens selvopfattelse. Carsten Jensens rejsebeskrivelser rummer skarpe iagttagelser. Disse imponerende iagttagelser rummer psykologisk indsigt, er til tider poetiske og rummer historisk viden. Med sin psykologiske indlevelse og åbenhed stiller han skarpt ind på hvordan og hvorfor mennesker lever forskellige steder i verden som de gør. Han lærer mennesker at kende i kulturen, og gennem ham kommer man som læser tæt på dem. Så opdager man tilmed undervejs hvor tæt forbundne mennesker er på tværs af kultur. At rejse er også en slags dannelsesrejse hvor man kommer tættere på sin egen indre kerne. Carsten Jensen skriver ` Det var derfor, man skulle rejse, når man var ung og ikke havde så meget historie. Så blev rejsen måske en dannelsesrejse. Når man rejste i en moden alder, rejste man ikke i det samme håb at blive smel-tet om og blive en anden. Man lærte at sætte pris på selskab, når man rejste. Og at indse, hvor socialt et væsen men-nesket var `. Han forsøger at give sin opdagede indsigt videre til os så vi kan blive klogere på os selv. Carsten Jensen møder mange mennesker under sin lange rejse og tager sig tid til at lære nogle godt at kende. Han har en stor medmenneskelig forståelse og har en interessant psykologisk måde at beskrive mennesker. For eksempel skri-ver han om en buddhistmunk Shu, tidligere oprører og universitetsstuderende `` Hans intellektuelle sult og retfærdig-hedstrangen måtte ligesom bøgerne ofres på et stort bål. Det var det, han havde brugt buddhismen til, med dens lære om jeg`ets udsættelse og nødvendigheden af et brud med alle de bånd der bandt til livet. Han havde ikke set den som en religiøs vejledning, men som straf for et nederlag. Og en overlevelsesstrategi, for kun uden håb kunne han overleve. Bøgerne havde han forvandlet til aske, men han kunne ikke gøre det samme med sin drift mod livet. Det var hans dra-ma og dilemma. Han kunne ikke gøre vold på sig selv og disciplinere bondedrengens vilde sult efter verden. Han var for stærk for sig selv, og han var overbevist om, at hans egen livsappetit ville tvinge ham endnu dybere ned. Han mis-troede det bedste i sig selv, og dog gav han efter for det, som en forbudt og skræmmende lyst. Han var dette paradoks : En skamfuld oprører `` skriver Carsten Jensen smukt psykologisk om en stakkels mands tragiske skæbne. Det er en knust ung mands skæbne, håbet har han forkastet, dog foregår der en indre kamp i ham han ikke kan disciplinere. Et oprør i oprøreren selv. Uanset hvem man er, kan man ikke flygte fra sig selv. Carsten Jensen forsøger at vise, når vi først har lært vores længsler at kende, er det næsten umuligt at undertrykke dem, de gror bare stærkere i os, og uanset hvordan ens liv udfolder sig, uanset hvor hårdt livet slår en ned mod jorden, vil man forsøge at indfri dem for sjælen vil blive ved med at hige efter det der betyder mest for en. Opgiver man at lytte til længslerne i sig selv, begår man spiritu-elt selvmord. Menneskelivet de forskellige steder han kommer hen, virker nogle gange åbenbarende for ham. Han får indsigt og begynder at se tingene i et andet perspektiv. Han skriver meget iagttagende uden at det virker for tungt. Man bliver revet med og forestiller sig i sit hoved, hvordan det han så må i virkeligheden havde set ud. Landskabet udvider hans menneskeforståelse på forunderlig vis. Carsten Jensen skriver `` Landskabet forstørrede alt, også den menneskelige situation, fordi den gav den plads. Alle så ud til at være de sidste mennsker på en forladt jord, eller de første på en jord, der endnu ventede på at blive befolket. En vandrer blev arketypen på ensomhed, et barn, der samlede planter alene på en mark, et billede på forladthed, en snavset, pjaltet dreng med et forfærdende voksent an-sigt, der lyste op i en vinken til det forbikørende tog, et pant på evnen til glæde, bønder hvilende udstrakte ved siden af hinanden om et bål i skumringen, de var det menneskelige fællesskab. Der var evighed i disse mennesker, mere end i de bjerge, der omgav dem, og som de hele tiden sleb ned og til ``. Carsten Jensens rejsebeskrivelser er også spækket med helt fascinerende billedsprog der virker som balsam for sjæ-len. Han skriver `` Så løsrev månen sig langsomt, i en pulserende rytme, som om den blev født ud af tårnets sorte sil-huet. Stor og rød kom den fri og drev bort over den dybblå aftenhimmel, mens dens voldsomme rødmen aftog for til sidst kun at efterlade en flad, koldt lysende skive ``. Poetiske beskrivelser er der mange af. Man forestiller sig langt flere ting end der egentlig står på linjerne og fornemmer nærværet og iagttagelsernes intensitet. Eksempel `` Og musikken mindede da også om vand, der kom oppefra og be-vægede sig i store fald nedad som forårets floder fulde af smeltevand, men selv hvirvlerne i den tungt strømmende mu-sik var rituelle, og de tusind vanddråber, der rejste sig i en sky af damp over dens bratte fald, havde hver deres foreskrevne plads ``. Smukke poetiske beskrivelser som man ikke kan undgå at blive rørt af. Rejsebeskrivelserne rummer ikke kun iagttagelser, beskrivelser og indsigt. Carsten Jensen formår samtidig at medtage vigtig historisk viden der passer ind i konteksten under rejseforløbet. På den måde får man som læser en større forståe-lse for kulturen de forskellige steder. Han skriver `` Mao nedbrød statens voldsmonopol og gjorde hadet til en borger-ret. Han befriede undertrykkelsen fra dens uniformer og institutioner og gjorde den i form af selvundertrykkelse univer-sel og gensidig. I stedet for KGB og tankepoliti var der døtre, der angav mødre, sønner der offentligt hånede og undsagde fædre, naboer, der bankede naboer til krøblinge i den korrekte linjes navn ``. Med det historiske tilbageblik lærer vi undervejs om hvor slemt det har stået til i Kina. Mao Tse-tung ( 1893-1976 ) var den kinesiske revolutions ledende teoretiker og organisator. Han var den dominerende kraft i opbygningen af folkerepublikken Kina og er en af historiens store revolutionære ledere. Mange menneskers grænser blev overskredet. Mange har lidt under disse frygte-lige destruktive handlinger. Disse menneskers liv blev forandret med sår på sjælen. Det får en til at reflektere over ens egen tilværelse. Carsten Jensen forsøger at give læseren et autenstisk billede af virkeligheden. Han er åben og fordomsfri og det ska-ber en tryghed at man selv kan skabe sin egen holdning om tingene under læsningen. Mennsker har forskellige måder at være på og han kommer med flere eksempler på menneskers liv og en mulig forståelse om hvorfor de er blevet som de er. Kulturen danner mennesker, omstændigheder kan flytte dem, men det er op til dem selv at tage ansvar for deres liv. Giver man andre skylden for ens miserable tilværelse, stagnerer man kun, forbitres, mens livet uden for en selv bli-ver ved med at fortsætte. Carsten Jensen forsøger ikke at dømme nogen, men beskriver mennesker ærligt som de er. Han har ikke sat nogen mennesker i kasser. Der ingen fordomme mod de mennesker han møder. I sin rejsebog `` Jeg har set verden begynde `` har Carsten jensen skrevet blændende rejsebeskrivelser som fanger med det samme. Man bliver helt opslugt og har svært ved at slippe bogen før sidste side er nået - og så er man stadig sulten efter mere !. Der er utroligt flow i bogen, man føler han har fået selv de mindste detaljer med. Det er yderst spændende og gribende læsning, hvor der ikke mangler noget. Carsten Jensen er livsklog, har selvindsigt, psykologisk indlevelse og virker til tider filosofisk tænkende. Dette gør læsningen ekstra spændende, da man også lærer noget om livet og sig selv, man ikke vidste inden læsningen. Beskrivelserne om hverdagens oplevelser virker altid enestående. Ikke en dag er ens, der sker altid noget nyt under rejsen. Dette i kontrast til nogle andre menneskers liv, hvis liv er gået i stå; hvor det samme sker for dem dag ind, dag ud. Carsten Jensen er fri, fri til at være sig selv, leve i livet og opleve nye begivenheder. Han ser rejsen som en ophævelse af hverdagen, hvilket den også er. Allervigtigst har han noget på hjertet, han gerne vil dele med os. Carsten Jensens rejsebeskrivelser rummer overvældende meget. De er ekstraordi-nære med stor dybde. Carsten Jensens rejsebog får 5 stjerner

Olga Andrea P 17/07/2016

Bogen er særdeles velskrevet og på trods af sit høje sidetal ikke svær at komme igennem. Carsten Jensen ser og føler sine destinationer godt på sine læseres vegne.