- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Hvor litteraturen finder sted - Moderne tider 1900-2010 er tredje og sidste bind i Anne-Marie Mais store litteraturhistorie.
Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.
I bind 1, der dækker år 1000-1800, var fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800 til 1900, var det præstegården og salonen.
I bind 3 handler det om det 20. århundredes litteratur. Her er det bladhuset, metropolen og internettet, der udgør de litteratursteder, som fortællingen snor sig om. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur.
Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.
Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.
Fil størrelse: 55320 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato07-05-2012
- ISBN139788702114201
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
- UdgaveEdition 1
Anmeldelser
Henning R 04/04/2016
Anmeldelse af ’Hvor litteraturen finder Sted 3, moderne tider 1900-2010’ af Anne-Marie Mai. ___________________________________________________________________________ Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet og forfatter til en række værker om litteratur, herunder 3 bind med den beskedne undertitel ’bidrag til dansk litteraturs historie’. Der er nytænkning i at tage udgangspunkt i stedets ånd – kan man læse ’Hærværk’ uden at have Politikens Hus i tankerne? Bind 3 i ’Hvor litteraturen finder Sted’ behandler sidste del af modernismens gennembrud, mellemkrigstiden, besættelsestiden og tiden op til i dag, i praksis 2010. Tre hovedpunkter, der gør denne litteraturhistorie særlig attråværdig og værd at anskaffe: • Et ordnende princip, stedet hvor litteraturen finder sted, skabes og formidles • Gennemført overholdelse af samtidighed og den idéhistoriske sammenhæng • En fremragende billedside, som eksempel nævnes Emil Bønnelyckes billed-digt Berlin, der findes i afsnittet ’Solens og drømmenes by’. Værket rummer naturligvis en fin indholdsfortegnelse, et udførligt noteapparat, litteraturhenvisninger og kronologiske oversigter. Denne bog er et fund for den læser, der vil kende Dansk litteratur i det 20. århundrede og op til i dag. En tidssvarende litteraturhistorie.