Alfasyndromet

Anonym 13/04/2008

Alfasyndromet er den første bog af Anders Hallgren, jeg har læst. Han vil med denne bog give et diskussionsgrundlag, som kan føre til en dybere forståelse af lederskab og rangorden hos hunde. To begreber som ifølge forfatteren er misforstået og misbrugt af mange mennesker i hundeverdenen. Bl.a. bruges begrebet lederskab af nogle som argument for hårde træningsmetoder. Bogen består af 10 korte, velskrevne og tankevækkende kapitler. 1. Lederskab eller kammeratskab? Gennemgår terminologien, fx begreber som dominans, rangorden, underkastelse, alfarolle og lederskab. Omtaler "Mærkelige advarsler og råd", fremsat for at hindre at hunden skal overtage lederskabet, fx: Lad ikke hunden spise før alle i familien har spist Lad ikke hunden ligge i lænestol, sofa eller seng Lad ikke hunden gå først igennem døren Hils ikke på hunden når du kommer hjem Konkluderer at begrebet "Social rangorden" er en teoretisk model, konstrueret for at forsøge at bringe orden i iagttagelser, men ikke er fakta eller virkelige fænomener. 2. Lederskabets og rangordenens historie og nutid. En kort gennemgang af hvor og hvordan rangorden, lederskab, dominans og betydningen af alfaindivid opstod og blev spredt så effektivt, og er så svært at komme af med igen. Instruktørernes rolle er ekstremt vigtig og videreuddannelse afgørende, så de er opdaterede med den nyeste viden. 3. Biologiske funktioner af dominans. Hvad siger biologer og psykologer om dominans, lederskab, rangstatus mv.? Forholdet mellem dominans og aggressivitet. Der findes ingen belæg for at en ulv under naturlige forhold sætter de andre på plads for at opretholde dominans. Når en hundeejer lærer at korrigere, kontrollere og straffe sin hund for at bevare sit lederskab er det hverken etologisk eller indlæringsmæssigt konstruktivt, og det resulterer i at hunden bliver passiv, nedtrykt og måske bange. Der findes da heller intet belæg for at ulvenes relationer er aggressive. 4. Fordele ved rangorden. Fordelene ved at der findes en rangorden beskrives. Et individs status eller rang er kun et af flere kendetegn hos individet, og rangen kan skifte afhængig af fx alder, erfaring og intelligens. I naturen ser biologer ikke aggression som et betydningsfuldt værktøj til at oprettes holde et dominanshierarki for at holde en flok samlet. Snarere tværtimod. Dyr med høj rang er kærlige, venlige og har udpræget tålmodighed. 5. Aggression. Begrebet aggression gennemgås. Der er mange årsager til aggression, fx arv, erfaringer, hormoner, frustration, stress eller sygdom. Og der er situationer, som, kan gøre hundene mere forsvars- eller angrebslystne fx nærhed (kropskontakt), adskillelse og genforening, beskyttelse af en anden eller kamplege. Der er absolut intet belæg for, at forkælelse af en hund udløser aggressivitet. Tværtimod ser det ud til, at hunde der bliver autoritært behandlede er dem, der bliver mest aggressive. 6. Kritik af begrebet rangorden. Der gøres op med begrebet rangorden (dominans- og statushierarki) til at beskrive styrkeforholdet mellem dyr. I stedet kan man beskrive samspillet gennem roller, underkastelseshierarki (det er ikke de stærke, der viser overlegenhed, men de yngre med lavere status, som viser deres underkastelse) og opmærksomhedsstrukturer. 7. Normale relationer. Det normale er at der er harmoni i samspillet mellem ulve (og hunde). Det meste af tiden er de rolige og godmodige; blandet de yngre kan opstå kortvarige konflikter, men sjældent noget alvorligt. Mødre er normalt tålmodige og venlige overfor deres hvalpe, de ryster ikke hvalpe i nakkeskindet eller bider dem i øret. 8. Alternative teorier om rangorden. Der er intet der tyder på en rangorden baseret på at de stærke dominerer de svage. Meget der tyder på, at der er flere forskellige forhold der i en given situation afgør rangen, fx alder og kompetencer. Det er roller der varetages, og der er mere respekt for ældre en forsøg på at avancere i hierarkiet 9. Hundetræning og dominans. Et grundigt kapitel, som klart konkluderer, at straf ikke hører hjemme i hundetræning og intet har med indlæring at gøre. Det kan højest få hunden til at undlade at gøre det uønskede en kortere periode. Hvis der skal opnås en langtidseffekt skal træningen være forbundet med noget behageligt. Hvis man fx vil forandre en adfærd skal man belønne et alternativ. 10. Konklusion. Svarer bl.a. på de "Mærkelige advarsler og råd" fra kapitel 1. Og det er - med bogens grundige information i de mellemliggende kapitler - enkelt at svare på dem, eksempelvis: Det påvirker ikke hundens syn på os som ledere, hvornår den spiser i forhold til menneskene Det påvirker ikke hundens syn på os som ledere, om den ligger i møbler Det giver ikke mennesket lederstatus at gå først igennem døren Selvfølgelig skal man hilse på hunden, når man kommer hjem "I træningssittuationer burde vi se bort fra vores rolle som ledere og mere koncentrere os om at blive gode lærere. I det daglige samvær med hunden kan vi slappe af fra alfarollen og i stedet tilpasse os rollen som ven og kammerat." Bogen giver et opdateret, afbalanceret og veldokumenteret syn på den historiske udvikling og den aktuelle status for forskning indenfor dominans mv. Den konkluderer overbevisende, at der intet belæg er i naturen for, at dominans, aggression og magtstrukturer beskriver samspillet i en flok. Og der er dermed intet seriøst grundlag for at anvende dominans og aggressioner i forhold til hunde ved normal omgang med dem eller i indlæringsøjemed. Vores samvær med hunde skal være baseret på at vi opfører som venner og kammerater overfor dem. Og indlæring skal ske vi at vi er gode lærere. Det er desværre stadig meget udbredt at træne ud fra principper som er baseret på forældede forskning og viden, og der ligger derfor et stort ansvar hos hundeforeninger og instruktører med at få opdateret træningsmetoder ud fra den nyeste viden. Og et fremragende sted at begynde er ved at læse "Alfasyndromet". Jeg har fået meget stor lyst til at læse flere af hans bøger!