32 Myter om klimaet du ikke skal hoppe på

Jan B 14/01/2025

En yderst informativ og veldokumenteret bog som på en god pædagogisk måde gennemhuller klima-elitens forsøg på at skabe skræk og angst i blandt befolkningen. En fremragende bog der objektivt og nogenlunde let læst vælter det politiske og løgnagtige klimahysteri ned ad brættet. Alle pengene værd.

Mogens K 26/04/2023

Denne bog er indiskutabelt det største fupnummer nogensinde i forskningen omkring drivhuseffekten, men kun klimaforskere eller måske seriøse amatører vil kunne gennemskue det. Almindelige læsere har ikke en chance jævnfør de mange 5-stjernede anmeldelser, for fupnummeret er særdeles elegant gennemført. ........................................ Hvad er det så, Johannes Krüger har gjort sig skyldig i? Det er i virkeligheden ret enkelt. Johannes Krüger opfattelse er nemlig, (1): at drivhuseffekten ifølge fundamentale naturlove slet ikke kan eksistere. Og (2): hvis den gjorde det, så er et CO2 udslip allerede væk efter 4 år. Ydermere (3) er det menneskeskabte CO2 udslip så betydningsløst, at man næsten ikke engang kan måle det. Hans sammenfattende konklusion er derfor, at ”den menneskeskabte udledning af CO2 udgør en yderst ringe andel af luftens totale indhold af denne drivhusgas. Det må derfor antages, at fortsat udledning af CO2 ikke udgør nogen ”fare” for det globale klima”. (Citat fra s. 311). ......... ……...........Denne kritik af hans bog er så alvorlig, at den kræver dokumentation. Den kommer så her. Den er måske en smule lang og omstændelig, men den er nødvendig for læserne at forstå, hvis de ikke vil snydes, så vandet driver af dem og hermed selv blive til grin, som alle giverne af de 5 stjerne så uforskyldt er blevet. ............ … PÅSTAND 1: DRIVHUSEFFEKTEN ER IKKE FORENELIG MED TERMODYNAMIKKENS LOVE: Johannes Krüger har ikke forstået, hvordan drivhuseffekten fungerer. På bogens side 104 skriver han, at drivhuseffekten ganske enkelt ikke kan lade sig gøre, fordi ”stråling fra et koldere legeme ikke kan varme noget op, som allerede er varmere.” Jamen altså! Det er bare et påfund fra den hårde kerne af klimabenægtere, og Johannes Krüger bringer helt ukritisk påfundet videre. Drivhuseffekten opstår slet ikke på denne måde. Det er ganske enkelt solen, der varmer jorden op, hvorefter jorden afkøles ved at udsende infrarød stråling. Hvad CO2 molekylerne gør, er bare at tilbagesende noget af denne stråling mod jorden, og derved kompenserer for noget af jordens varmetab. På denne måde bliver jorden selvfølgelig varmere, end hvis der ingen drivhuseffekt var. Men det er altså en ”opvarmning”, der er i fuld overensstemmelse med fysikkens basale love. Man kan diskutere, hvor meget indflydelse drivhuseffekten har på temperaturstigningen, men man slipper dårligt fra at sætte spørgsmålstegn ved fundamentale naturlove………………………………………..……….. PÅSTAND 2: DET MENNESKESKABTE UDSLIP ER 2.200 PCT. MINDRE END VI REGNER MED….. Johannes Krügers udgangspunkt er, at der årligt sker et TOTALT udslip på 759 gigatons CO2 til atmosfæren. Det TOTALE udslip af består af to forskellige former for udslip. Det første er formentlig det eneste CO2 udslip, som læserne tænker på i denne sammenhæng – nemlig det MENNESKESKABTE CO2 udslip. Det er årligt på 33 gigatons (milliarder tons), hvoraf de 29 antages at stamme far afbrænding af fossile brændsler og de fra ændringer i landskabet. ---------------- Det andet CO2 udslip til atmosfæren er 22 gange større end det menneskeskabte udslip - nemlig på hele 726 gigatons. Det er naturen selv, der skabet dette udslip, og det er også naturen, der sørger for at havene og landjorden igen optagerCO2 udslippet, således at der i gennemsnit ikke kommer ekstra CO2 i atmosfæren. Måden det et sker på er i virkeligheden velkendt, men det er ikke noget, som læserne vil tænke på i denne sammenhæng. Men tænk fx på aktive vulkaner, der sammen med alt andet også udspyr en masse CO2 til atmosfæren. Tænk også på jordens og havenes grønne planter, der gennem fotosyntesen genoptager en masse CO2 fra atmosfæren. I virkeligheden er der en masse kemisk/fysiske processer, der hjælper med til at de 726 gigatons CO2 bare er CO2, der cirkulerer uden at der af denne grund kommer mere CO2 i atmosfæren. ………………………………………… Sådan har det været i hundredevis af år og bortset fra tilfældige udsving så var der i hundredevis af år ingen gennemsnitlig stigning i atmosfærens mængde af CO2. Først da menneskeheden begyndte at bruge fossile brændsler fra begyndelse af 1800-tallelt begyndte atmosfærens CO2 indhold så småt at stige. Derfor kommer hele stigningen i atmosfærens CO2 indhold fra de 33 gigatons CO2, der stammer fra menneskelig virksomhed – i alt væsentlig fra afbrænding af fossile brændsler. …………………………………………….. I stedet for at se på det relevante spørgsmål om, hvor stor en del af det MENNESKESKBTE CO2, der forbliver i atmosfæren – nemlig knap halvdelen . vil Johanens Krüger beregne, hvor stor en procentdel af det MENNESKESKBTE CO2, der forbliver i atmosfæren, udgør af det totale udslip……………… Johannes Krüger er godt klar over, at store dele af det totale udslip bare cirkulere. Han skriver nemlig indledningsvis, at i ”snit bliver 98 pct. af det årlige udslip absorberet”. Det betyder så omvendt, at 2 pct. af det årlige, totale udslip forbliver i atmosfæren. Tager man 2 pct. af det totale udslip på 759 gigatons, får man 15,18 gigatons. Det er lidt svært at gennemskue Johannes Krüger videre beregninger, men det ser ud til, at de foregår på denne måde:…………………………………………………. Fordi det MENNESKESKABTE udslip er en del af det TOTALE udslip, så mener han, at den ovennævnte 2-procents regel også må gælde for det MENENSKESKABTE CO2. Derfor tager han 2 pct. af de MENNESKESKABTE 4,3 pct., hvilket bliver 0,086 pct., der forhøjes til 0,09 pct. Mængden bliver 0,66 gigatons CO2. Det er jo ikke meget i forhold til de 15,18 gigatons, som vi fandt før og som viste sig at være så godt som identisk med hvad vi rent faktisk har observeret. Faktisk er resultat fra Johannes Krügers beregning 23 gange mindre end det de 15.18 gigatons og endnu mindre end det observerede. Noget er helt galt, men hvad er det, der er galt?....................... Egentlig er det meget simpelt, nem nok svært helt at forstå. For at sige det meget kort, så skulle han have taget de 2 pct. UD af de 4,3 pct, og ikke 2 procent AF de 4,3 pct., hvorved han kun får 0,086 pct. der forhøjes til 0,09 pct. Med andre ord, så skulle han bare have ”hevet” de 2 pct. væk fra de 4,3 pct. …………………………………… Man kan også sige, at man bør opdele det menneskeskabte CO2 udslip på 4,3 pct. af det totale udslip i to dele – nemlig de 2 pct., der forbliver i atmosfære og de 2,3 pct. der genoptages af haven og landjorden. Med de førstnævnte 2 pct. har får han at vide, hvor stor en procentdel af det menneskeskabte CO2 udslip, der forbliver i atmosfæren, udgør af det totale udslip. Det er en korrekt fremgangsmåde, fordi de 2 pct. af de 759 gigatons - som tidligere vist - er 15,18 gigatons CO2, som passer med et observationerne. Det et som nævnt 23 gange mindre end det korrekte tal og hermed en undervurdering af den mængde CO2. som menneskeheden belaster affæren med på 2.200 pct. Det er den største ”skævert” der nogensinde er set i klimaforskningens historie. ……………………….Hvis man skulle tro på Johannes Krügers tal, ville man knap nok kunne måle stigningen i atmosfærens CO2 indhold siden industrialiseringens begyndelse. Desværre er fakta, at der nu er knap 50 pct. mere CO2 i atmosfæren, end der var ved industrialiseringens begyndelse. Fejlen er så kolossal, at enhver klimaforsker, der beskæftiger sig med drivhuseffekten og en seriøs amatør på området i løbet af et par sekunder vis opdage, at resultater er det rene nonsens. ………… PÅSTAND 3. ET CO2 UDSLIP ER FORSVUNDET FRA ATMOSFÆREN EFTER 4 ÅR. …………………………. Herved er vi fremme ved Johannes Krügers tredje fejl. Den findes på s. 136, hvor Johannes Krüger skriver: ”Da det totale, årlige udslip af CO2, udgør en fjerdedel af det, som findes i atmosfæren, kan levetiden for et udslip ikke være mere end 4 år”. ……………………………………………… Hvis man med ”udslip” forstår de enkelte molekyler, er det helt rigtigt, at et sådant molekyle i gennemsnit kun opholder sig i atmosfære før det absorberes af havene eller landjorden. Det er bare komplet irrelevant for CO2´s betydning for drivhuseffekten. Når det drejer sig drivhuseffekten, forårsaget af CO2 molekyler er det begribeligvis komplet ligegyldigt, om de enkelte molekyler stammer fra et menneskeskabt udslip eller fra det cirkulerende, naturskabte udslip. Effekten er den samme, fordi molekylerne fungerer på samme måde. …………………………. At det enkelte molekyle i gennemsnit kun opholder sig i atmosfære i 4 år, er noget, der har trukket overskrifter på ubehjælpsomme hjemmesider for klimabenægtere, men det er trist at se det optræde som et illusionsnummer i en bog skrevet af en tidligere professor i geologi. Alle klimaforskere – og formentlig også Johannes Krüger – ved, at effekten af et CO2 udslip varer mange gange flere år end 4 år. Fx er det sådan, at når man sammenligner effekten af de forskellige klimagasser, så finder man det nødvendigt at regne med en 100 års periode. Men der er dog stor usikkerhed om hvornår og i hvilken takt et CO2 udslip forbliver i atmosfæren, men alle er enige i, at det er mange gange flere end de 4 år. …………………………………………………… Således nåede vi til slutningen af trylleshowet. Som professor Tribini i sin tid sagde i sit telt på Dyrehavsbakken: ”Fuld tilfredshed eller pengene er spildt”. Jeg håber at ”forestillingen” her var ”pengene” værd.

Anonym 09/05/2022

Krügers bog er fremragende. På en overskuelig og veldokumenteret måde river den tæppet væk under årtiers klimahysteri. Bogen tilbageviser ikke blot de mange fejlagtige påstande om klimaet, men afliver også påstanden om, at 97 pct. af forskerne er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at verden står overfor en klimakatastrofe, hvis vi ikke straks gennemfører en grøn omstilling, der koster samfundet dyrt. Bogen er disponeret pædagogisk. De enkelte myter kan læses som illustrerede kroniker. Krüger viser, at der ikke er nogen klimakrise. Oversvømmelser, tropiske cykloner og tørke optræder ikke hyppigere end tidligere, og det samme gælder tornadoer og storme. Drivkraften bag nutidens beskedne klimaforandringer er naturlige klimasvingninger, og CO2´s betydning er overvurderet. Bogen afslører, at IPCC ikke er så videnskabelig, som mange tror, men i virkeligheden er styret af en politisk agenda, og at medierne har underkastet sig meningspres og selvcensur og har erstattet almindelig journalistisk faglighed i klimaspørgsmål med mainstream journalistik og klimaaktivisme.

Simon W 26/12/2021

Dette er en fremragende bog som alle bør læse inden man gør sig klog på klimaproblematikken. Hele debatten bliver sat i perspektiv, og politikernes katastroferetorik bliver gjort til skamme. Det indviklede naturvidenskabelige stof bliver formidlet på en letforståelig måde (selv for en "pladderhumanist" som mig selv), så man skal ikke være bange for at give sig i kast med bogen. Hvis man er i tidsnød, kan man nøjes med at læse sammendraget af alle 32 myter bagerst i bogen, og derefter kan man nærlæse de myter man finder særligt interessante. Bogen bør være pligtlæsning for alle politikerne på Christiansborg.

Søren H 22/12/2021

I dag er der "konsensus" om at vi står over for en klimakatastrofe, hvis vi ikke i en hulens fart får bygget en masse vindmøller og gennemført den "grønne omstilling". Det hævdes, at IPCC med sin nye rapport har slået fast, at situationen er meget alvorlig og kræver øjeblikkelig handling. Polerne smelter, orkanerne bliver værre, hedebølger skaber millioner af klimaflygtninge osv, osv. I virkeligheden ser det slet ikke sådan ud (det giver IPCC heller ikke udtryk for) og her kommer Johannes Krüger ind i billedet med sin nye bog. Den punkterer hele rækken af fejlagtige og alarmistiske misforståelser. Jorden er ikke ved at gå under på nogen måde, og Krüger forklarer letforståeligt og veldokumenteret hvorfor. Bogen kan klart anbefales til alle, der interesserer sig for klimaet, eller som er bange for det (sidstnævnte vil sove meget bedre om natten efter endt læsning!). Den burde også være pligtlæsning for alle politikere og andre beslutningstagere - offentlige og private.

Lars Gotlieb N 2 21/12/2021

Fin videnskabelig gennemgang af de mange klima myter vi til dagligt konfronteres med. ialt gennemgås 32 myter med dokumenteret referencer til den bagved liggende videnskab. Meget overskuelig bog der giver et dejligt overblik

Anonym 21/12/2021

Klimaforandringerne er i høj grad oppe i tiden og massemedierne flyder over med katastrofemeldinger og grumme forudsigelser om fremtiden. Det viser sig dog, at disse meldinger og forudsigelser i høj grad er baseret på fejl og på overdrivelser. I denne bog får man en fin og tankevækkende gennemgang af en række af disse fejl og overdrivelser, og for mig var der stribevis af aha-oplevelser undervejs. Det er ikke en bog man lige læser fra start til slut i et hug, men for mig passende det fint med en myte eller to hver dag til morgenmaden og så en enkelt eller to senere på dagen. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, og har i alle sammenhænge med fine kildeangivelser, så man kan fortsætte “jagten på sandheden” direkte i de videnskabelige artikler om de enkelte emner. Forfatteren benægter ikke at klimaet forandrer sig eller at mennesket kan være medvirkende årsag til forandringerne, men formår med stor tydelighed at vise, at man skal passe på med at stole blindt på hvad man læser/ser i den brede presse.  Det er ganske tankevækkende hvor stort et gab der er mellem hvad der kommunikeres i massemedierne og hvordan tingene rent faktisk forholder sig, hvis man dykker lidt ned i materien. Mange tak til Krüger for en læseværdige bog, som jeg vil anbefale alle der reelt er nysgerrige på hvad der foregår i forhold til klimaet. Input til næste udgave: Jeg ønsker mig pænere og mere detaljerede grafer :)

Søren H 26/09/2021

I dag er der "konsensus" om at vi står over for en klimakatastrofe, hvis vi ikke i en hulens fart får bygget en masse vindmøller og gennemført den "grønne omstilling". Det hævdes, at IPCC med sin nye rapport har slået fast, at situationen er meget alvorlig og kræver øjeblikkelig handling. Polerne smelter, orkanerne bliver værre, hedebølger skaber millioner af klimaflygtninge osv, osv. I virkeligheden ser det slet ikke sådan ud (det giver IPCC heller ikke udtryk for) og her kommer Johannes Krüger ind i billedet med sin nye bog. Den punkterer hele rækken af fejlagtige og alarmistiske misforståelser. Jorden er ikke ved at gå under på nogen måde, og Krüger forklarer letforståeligt og veldokumenteret hvorfor. Bogen kan klart anbefales til alle, der interesserer sig for klimaet, eller som er bange for det (sidstnævnte vil sove meget bedre om natten efter endt læsning!). Den burde også være pligtlæsning for alle politikere og andre beslutningstagere - offentlige og private.

Søren G 17 26/09/2021

Det er som om, at indenfor klimaområdet er almindelig journalistisk faglighed, specielt kildekritik, sat ud af spillet. Når en eller anden forsker siger at nu bliver nordpolen snart isfri, så savner jeg en journalist det spørger: "Det blev også sagt for 15 år siden. Hvorfor viste det sig ikke at være rigtigt dengang og hvorfor skulle det være rigtigt i dag?" Når en gruppe forskere laver modelberegninger, der viser at Golfstrømmen kan blive svækket, hvorfor er der så ikke nogen, der påpeger, at der jo ikke er nogle konkrete målinger, der peger i den retning? Ikke fordi forskerne nødvendigvis tager fejl, men fordi almindelig journalistik metode tilsiger, at den slags udsagn bliver udfordret. "32 myter... " er en forløsende bog for dig, der interesserer dig oprigtigt for klimaet og gerne vil se igennem støjmuren af ukritisk klimaalarmisme og blive klogere på forskellige måder at forstå både fortid og fremtid indenfor klimaområdet.

Greta G 26/09/2021

"32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på" er en bog til alle, der tør gå ind i en diskussion om nutidens klimapolitik og ønsker en grundlæggende viden om IPCCs angstprovokerende fremtidsprognoser. Er der nu grund til at fortvivle og blive deprimeret eller radikal? Skal Danmarks unge hoppe for klimaet på demonstrationer eller kunne de måske lokkes til at sætte sig stille og roligt ned og læse og lære i stedet for? Skal lærerne være politikernes talerør eller skal de være videbegærlige og neutrale? Det kræver meget mod at stå fast i sin ret til at informere sig og stille spørgsmål. Det er altid nemmere at hyle med de ulve man er iblandt.

Anonym 25/09/2021

5

Jens Morten H 25/09/2021

Johannes Krüger er en af de mange pensionerede klimaforskere, der tør tage klima-bladet fra munden, fordi han netop er pensioneret. Jeg er selv pensioneret klimaforsker og har læst bogen grundigt flere gange. Jeg er imponeret over Johannes Krügers overblik på langt de fleste af de forskningsområder, som udgør klimaforskningen - herunder hans imponerende overblik over litteraturen. Ikke kun litteraturen fra de senere år, men også fra dengang, hvor området ikke var gennempolitiseret, og hvor man ikke blev 'flået levende' for at fremsætte normalvidenskabelig kritik af klimaområdets aktører.

Anonym 25/09/2021

Det er en glimrende bog, som jeg varmt kan anbefale til enhver, der interesserer sig for klima. Den er meget velskrevet, til tider direkte underholdende, selvom det er kompliceret og tungt stof. Den er fyldt med værdifuld, detaljeret information om klimaændringer på enhver tænkelig tidsskala. Bogen er tydeligt skrevet af en ægte klimaforsker. Klimaforsker er ikke en beskyttet titel og der er mange, der kalder sig klimaforskere, selvom de kun har en perifer tilknytning til området. Et godt eksempel er den allestedsnærværende Katherine Richardson, som jovel er en dygtig ekspert inden for planktonbiologi i havet, men absolut ingen forudsætninger har for at danne sig et totalt overblik over den komplicerede klimaproblemstilling. Men som bare hopper med på de ”grænser for vækst”-temaer, der lige nu er politisk opportune. For at kunne kalde sig klimaforsker er det vigtigt, at man har overblik over problemstillingen, at man har en uddannelse, der giver gode forudsætninger for at forstå, hvad det handler om, og at man også har en alder, en erfaring og en pondus/uafhængighed som gør, at man ikke er til falds for den til hver tid fremherskende offentlige mening om dit og dat. Hvis der overhovedet er en uddannelse, der giver særligt gode forudsætninger for at kunne kalde sig klimaforsker, så er det uddannelsen i geologi. Geologi er det fag, der viser, hvordan jorden så ud i tidligere tider. Og det burde være enhver bekendt, at man ikke kan sige noget fornuftigt om fremtiden, hvis man ikke kender sin historie. Geologerne er klimaets historikere. Det er derfor næppe nogen tilfældighed, at der især blandt geologer er rigtig mange, der forholder sig kritisk over for den fremherskende diskurs om, at det er menneskenes skyld det hele, og at klimaændringer er et stort og farligt og ukendt problem. https://klimarealisme.dk/2021/09/12/anmeldelse-32-myter-om-klimaet-du-ikke-skal-hoppe-paa/