Velfærdsland TALK

“Det er den ultimative overgivelse at lade sig indlægge. Hvis de synes, du spiser for lidt yoghurt, giver de dig mere. Hvis de synes, du har lyset tændt for sent om aftenen, slukker de det. Hvis de vil medicinere dig, gør de det. Hvis de vil bæltefiksere dig, gør de det. Hvis de vil beholde dig, gør de det”.

Psykiatrien er der, hvor man ikke må have det for godt; nogen skulle jo nødig råbe krævementalitet, eller synes, der bliver pylret om de tossede. Men ind i mellem må Caroline og hendes medpatienter bare bryde sammen i grin og lade tårerne trille. Det, er den eneste måde at holde absurditeten fra livet – og eneste mulige modmagt.

I Velfærdsland TALK #4 snakkede Caroline og Nalle om, hvordan det er at leve med et sart og sårbart sind. Om at have en ambition som en Ferrari men en psyke som en lille nedslidt Fiat Punto. Og om hvad det vil sige at være ’det der normal’, samt finde accept af sig selv og fra omgivelserne når man nu ikke er helt ligesom de andre; dvs. de der normale.

De kom herop i 60’erne; inviteret af industrien til at arbejde i de skodjob danskerne ikke ville røre med en ildtang. Det var primært unge mænd; siden kom koner og børn til, efter Danmark i 1973 lukkede og slukkede for fri indvandring. Men de, der dengang var unge og raske, er nu blevet gamle; mange med utallige skavanker pga. nedslidning fra år med hårdt manuelt arbejde. For nogle er livet endt med, at det bedste på en dag, er når de tager til byen for at købe grønt “ovre hos araberne”, som Ahmet fortæller om sin hverdag.

I TALK #6 har Nalle besøg af Anika Liversage fra Det nationale forskningscenter for velfærd. Hun deler sin viden om ny forskning om de aldrende danske borgere, der kom hertil for at arbejde og hvor mange, er endt i fattigdom. Hele 29 % af dem ligger under OECDs fattigdomsgrænse; flere har ikke råd til både husleje, medicin eller mad. De må derfor vælge benhårdt imellem disse nødvendige udgifter…

Du kan også høre om udstødelse fra arbejdsmarkedet og hvordan, dét ofte sker for dem uden eller med lidt uddannelse. Men her er noget at lære af forskningen; om hvordan det skal gå i fremtiden f.eks med de syriske flygtninge, hvoraf mange har begrænset uddannelse. Og så kan du høre om en prototypisk indvandrer og hvem, dét lige er. Vi kan allerede her afsløre, at dette ikke er en svensk eller amerikansk indvandrer, der her er tale om!

Anika Liversage fortæller også, hvordan gruppen af indvandrede fra Tyrkiet er ”den største gruppe” i Danmark. Alligevel er hele gruppen samlet set på i alt 32.352 personer; færre end de fleste nok umiddelbart vil tro…

Mette Frederiksen snakker solidaritet, ret og pligt. Joachim B. Olsen om slaphed i velfærdslandet Danmark. Og Lars Lykke Rasmussen siger igen og igen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det lyder jo som om, de synes noget meget forskelligt. Men alligevel føres den samme politik: færre midler til dem på kontanthjælp. Men hvordan kan så vidt forskellige fortællinger ende med fælles lovgivning?

Mathias Herup Nielsen, samfundsredaktør her på Netudgaven og forsker/underviser på Aalborg Universitet viser i en samtale med Nalle Kirkvåg, hvordan vidt forskellige verdens- og selvforståelser ender med fælles politik: færre penge til dem på kontanthjælp og krav om nyttejob. For Mette, Joachim og Lars (+ Thulesen Dahl!) er reelt enige, når det gælder ”arbejdsmarkedsreformer”: lavere ydelser, som der til gengæld skal arbejdes for.

I TALK #7 snakker Mathis og Nalle om målstyring og hvordan, socialpolitik retfærdiggøres. Mathias fortæller også, at især Socialdemokratiets forestilling om solidaritet er skiftet fra at være de manges omsorg for de få; nu er det lige omvendt.