- Format
- E-bog, PDF
- Dansk
- 112 sider
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
JEG KOMMUNIKERER, ALTSÅ ER JEGHørelsen er den første sans, som fungerer. Og det er den sidste, som forsvinder, når vi dør. Hele livet er vi dybt afhængige af vores hørelse for at indgå i sociale relationer med andre mennesker. Høretab er verdens mest udbredte handikap. Alene i Danmark er der ca. 800.000 mennesker med nedsat hørelse. Halvdelen er i den erhvervsaktive alder. Alligevel er høretab forbundet med stærke fordomme og konsekvenser på det sociale plan. Det får mange mennesker til at skjule deres nedsatte hørelse i årevis, mens de frustrerede og ofte alene knokler med at tackle høretabet over for sig selv og omgivelserne. ’SPIDS ØRERNE!’ er en bog, der fokuserer på den menneskelige side af høretab Det er en inspirationsbog, en slå op-bog, en spejlingsbog. Den er til alle jer med høretab. Til familie, venner, kollegaer, arbejdsgivere og audiologiske fagfolk, der ønsker at forstå, hvad hørelse er, og hvordan høretab påvirker vores menneskelige relationer."At læse denne bog sendte mig på rejse af nikkende genkendelse, en mild sorg over vilkår, der aldrig bliver anderledes... og en dyb fryd ved følelsen af, hvor mange der er derude, der har det som jeg." Nikoline Werdelin
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal112
- Udgivelsesdato12-02-2020
- ISBN139788797040409
- Forlag Lisbeth Fink
- FormatPDF
- Udgave1
Anmeldelser
Anonym 23/01/2012
Jeg giver bogen 4 stjerner ud af 5 mulige. – Årsagen til de 4 stjerne er at jeg mener, at det er en usandsynlig god bog med en masse nyttig information både til de hørehandicappede og til deres pårørende samt omgangskreds med mere. Der står blandt andet også noget om, at ændre holdning fra Vold og Magt til Fred og Glæde. Hvis eller når det gennemføres, mener jeg at det vil bevirke at vi får et meget bedre samfund. Nederst på side 14, mener jeg den med fordel kunne tilføjes noget om de nedsatte overlevelsesmuligheder, blandt andet ved, de nedsatte færdigheder man har som hørehandicappet, i diverse former for samtaler med sine medmennesker, når man færdes i samfundet, som gående, cyklende eller på andre måder. På side 43 står at Nicolai i 5. klasse, har problemer med støj i sin klasse, på grund af hans høreapparater er ”for dårlige” til at adskille støj og tale. Jeg mener han og mange andre vil kunne hjælpes en hel del, hvis høreapparatfirmaerne, var mere åbne overfor, at finde på bedre løsninger, da det kan laves langt bedre end det de præstere på nuværende tidspunkt. Som eksempel vil jeg nævne, at på Eksperimentariet i Hellerup, (samme bygning som Oticon tidligere holdt til i.) - her kan man føre en fuldt ud klar og forståelig samtale i et meget støjfyldt lokale, og over lang afstand, uden nogen form for elektriske apparater! – Bare ved hjælp af et simpelt apparatur, som anvendes næsten overalt i vores tekniske Verden i dag! Så det er bare et spørgsmål om, at få firmaerne til at vågne op! - Eller skyldes det, at de har en skjult dagsorden, som forhindre denne ”vækkelsesproces”, som også kendetegner mange andre og meget forskellige firmaer? Her følger en anden kommentar til bogens ”manglende” indhold.: Jeg er en del hørehandicappet på det ene øre, hvor jeg så har et høreapparat, og det andet øre er så godt som ”hel-døvt”. Derfor har jeg som ekstraudstyr, et FM-udstyr med såkaldt Zoomeffekt, hvor denne Zoomeffekt er meget begrænset, så jeg har i meget udpræget grad, alle de samme gener, som jeg nævner her oven over i forbindelse med både side 14 og side 43. Mit FM-udstyr, har dog nogle fordele, i visse situationer, som jeg nødig vil undvære, men som sagt, jeg mener det kan laves meget bedre! Ud over de ovenfor omtalte gener, er jeg totalt afskåret fra, at identificere om en lyd kommer fra højre, fra venstre, forfra, bagfra, fra oven eller for neden. Og samtidig med dette er min hjerne på ”et meget anstrengende Overarbejde” med så godt som muligt, at sortere ønskede og uønskede lyde fra hinanden. Jeg skal samtidig lige nævne her, at den ”over 30 år gamle løsning” med en cross-forbindelse, altså hvor man med en ledning og en mikrofon på det døve øre – eller på anden måde - fører lyden over i ”det hørende øre,” er en dårlig ”Hovsaløsning”! Så hvad et hørehandicap som mit eller noget tilsvarende, har af mange alvorlige og negative sociale konsekvenser er et større kapitel, som jeg vil undlade at komme ind på her, men jeg mener faktisk, at det er en ret stor mangel, at man helt har udeladt noget om dette i denne bog, da vi sikkert er ret mange der er i samme situation, så derfor har jeg ”kun” givet bogen 4 stjerner! Med venlig hilsen. Steen1151