POTUS: Bushland
- Udgiver saga
- Format
- Podcastshow
- Dansk
- Indgår i serie
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.
I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato04-01-2024
- Udgiver saga
- FormatPodcast
Episoder
7 episoder
Den 7. november 2000 blev der afholdt præsidentvalg i USA, men da amerikanerne vågnede næste morgen, var der endnu ikke fundet en vinder af valget mellem Al Gore og George W. Bush. Faktisk skulle der gå uger inden valget endelig blev afgjort i den amerikanske højesteret, og Bush kunne trække sig sejrrigt ud af kampen om at blive landets næste præsident.
I dette første afsnit i POTUS serien om George W. Bush, fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen historien om hvordan Bush formåede at vinde sit partis og amerikanernes gunst, som en texansk cowboy der var en mand af folket.
Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Klip: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Verdens mægtigste mand. Sådan beskrives USAs siddende præsident ofte. Som chef for verdens største militær, leder af verdens største økonomi, og med koderne til et enormt arsenal af kernevåben er det heller ikke en titel, som synes helt af vejen. Men i tilfældet George W. Bush var der en anden mand. Onde tunger ville kalde ham for en dukkefører eller en skyggehersker, men hans egentlige navn var Dick og tjente som Bushs vicepræsident.
I dette afsnit af 'POTUS' serien om George W. Bush ser værterne Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på en af de mest indflydelsesrige mænd til at bestride den normalt ceremonielle rolle som vicepræsident, nemlig Dick Cheney.
Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Gæst: Jonas Parello-Plesner
Klip: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Hvor var du den 11. september 2001?
Det var et land i chok, der vågnede til en smuk septembermorgen med World Trade Center i New York City i flammer efter et passagerfly var fløjet ind i et af tårnene. Ikke længe efter fløj et andet fly ind i det andet tårn, og straks var det tydeligt for enhver, at der var tale om bevidste handlinger, og panikken og frygten spredte sig.
I dette afsnit af 'POTUS' serien om George W. Bush fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen sammen med deres gæst, nyhedsvært Poul Erik Skammelsen, om den begivenhed, som kom til at være definerende for Bushs embedsperiode.
Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Gæst: Poul Erik Skammelsen
Klip: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Anmeldelser
Vær den første!