Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
 4 dage i november udgivet af saga

4 dage i november

  • Format
  • Podcastshow
  • Dansk

Indgår i podcast-biblioteket

Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app

Bliv medlem

Udforsk podcast-biblioteket

Hent Saxos app


Beskrivelse

D. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev "Kennedy" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.

I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.

Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.



Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Udgivelsesdato02-11-2023
  • Udgiver saga
  • FormatPodcast

Episoder

5 episoder

4 dage i november 4 dage i november del 1: 22. november 1963 - Mordet på John F. Kennedy

D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.

Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Klip: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

november 02, 2023
4 dage i november 4 dage i november del 2: 23. november 1963 - En nation vågner i sorg

Lørdag den 23. november 1963 vågnede USA op som en nation i kollektivt chok. Dagen forinden var den 46-årige præsident, John Fitzgerald Kennedy, på brutal vis blevet skudt og dræbt i Dallas, Texas. 1000 dages præsidentskab var brat afsluttet. USA havde mistet deres præsident, Jackie Kennedy havde mistet sin mand og børnene Caroline og John deres far.

I denne anden del af podcastserien '4 dage i november' skal du blandt andet høre om hvordan Jackie Kennedy planlagde sin afdøde mands begravelse, og hvilke helt særlige signaler hun ønskede at sende og dermed bidrog til myteskabelsen omkring sin mands eftermæle.

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Klip: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

november 02, 2023
4 dage i november 4 dage i november del 3: 24. november 1963 - Lee Harvey Oswalds endeligt

Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.

I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhen

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Klip: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

november 02, 2023

Anmeldelser

Vær den første!

Log ind for at skrive en anmeldelse.